Landingsbane kortvarigt lukket i Oslo Lufthavn efter droneobservation
11. JAN 2026 • 15:31 • UDLAND
En landingsbane var søndag lukket i Oslo Lufthavn, da der er observeret en mulig drone, oplyser norsk politi.
En landingsbane har søndag eftermiddag været kortvarigt lukket i Oslo Lufthavn efter en mulig observation af en drone.Det oplyser norsk politi ifølge NTB og NRK.
Det var det norske, statsejede trafikselskab Avinor, der står for at overvåge flytrafikken ved lufthavnen, der varslede det norske politi om den mulige drone.
Det siger talsperson for Avinor Karoline Pedersen til NRK.
- Vi har observeret og detekteret en drone inden for forbudszonen på lufthavnen, siger hun.
Klokken 14.27 oplyste Avinor til norsk TV 2, at landingsbanen var genåbnet.
Norsk politi har bekræftet over for NTB, at man har modtaget anmeldelsen fra Avinor.
Rune Isaksen, der er operationsleder i det lokale politidistrikt, oplyser, at man eftersøger piloten til dronen.
/ritzau/
SENESTE UDLAND
11. JAN 2026 • 13:02 • UDLAND
Tidligere svensk statsminister er klar til at sende tropper til GrønlandMESTE LÆST UDLAND (48 T)
SENESTE RITZAU
11. JAN 2026 • 17:48 • INDLAND/KRIMINAL
Usædvanlig vinterkulde giver travlhed på herberger og varmestuer11. JAN 2026 • 16:20 • INDLAND/KRIMINAL
Snefygning og muligt isslag kan give problemer i trafikken mandag