Kontakten mellem USA og Rusland er i gang gentager Kreml-talsperson

11. FEB 2025 • 18:05UDLAND

Rusland vil ikke bekræfte, at Trump og Putin har talt sammen, men gentager, at der er kontakt mellem landene.

Kreml-talsperson Dmitry Peskov gentager tirsdag, at kontakten mellem Trump-administrationen og Rusland er "intensiveret" og i gang på "forskellige niveauer".

Det skriver Reuters.

Hvad det mere konkret betyder uddyber Peskov ikke.

Søndag bekræftede den amerikanske præsident Donald Trump i et interview med mediet New York Post, at han har talt i telefon med Ruslands præsident Vladimir Putin.

Ifølge Trump skulle opkaldet have omhandlet en afslutning på krigen i Ukraine.

Rusland har efterfølgende hverken be- eller afkræftet af telefonopkaldet skulle have fundet sted.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT