Flere meldes døde efter kraftigt jordskælv i Afghanistan

3. NOV 2025 • 06:26UDLAND

20 er døde, og 320 er kvæstet efter jordskælv i Afghanistan, siger landets sundhedsministerium ifølge Reuters.

20 personer er omkommet, og 320 er kommet til skade efter et jordskælv i det nordlige Afghanistan.

Det melder landets sundhedsministerium, der er kontrolleret af Taliban, ifølge Reuters.

Jordskælvet har en beregnet størrelse på 6,3 og ramte natten til mandag, har Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) ifølge nyhedsbureauet AFP oplyst.

Ifølge USGS havde jordskælvet en dybde på 28 kilometer og fandt sted i byen Kholm, som ligger nær den større by Mazar-i-Sharif i den nordlige provins Balkh.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT