USA modsiger iransk melding om lukning af Hormuzstrædet
2. MAR 2026 • 23:29 • UDLAND
Irans revolutionsgarde sagde mandag, at man ville sætte ild til skibe, der passerer Hormuzstrædet.
Hormuzstrædet, der er en vigtig skibsrute, er fortsat åbent trods en iransk melding om det modsatte.Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, mandag aften til mediet Fox News. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Meldingen fra Centcom kommer, efter at en kommandør fra Irans revolutionsgarde tidligere mandag til iranske medier sagde, at strædet var lukket for skibstrafik.
Iran ville ifølge kommandøren sætte ild til ethvert skib, der forsøgte at passere strædet.
Hormuzstrædet er cirka 180 kilometer langt og ligger mellem Oman og Iran. Det forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten ud til Det Arabiske Hav.
Strædet bliver beskrevet som en af verdens vigtigste skibsruter og et energiknudepunkt.
/ritzau/
SENESTE UDLAND
MESTE LÆST UDLAND (48 T)
2. MAR 2026 • 11:57 • UDLAND
EU-Kommissionen skal mandag diskutere risici ved konflikten i MellemøstenSENESTE RITZAU
2. MAR 2026 • 22:15 • ERHVERV/POLITIK
Danskere i Mellemøsten opfordres til at gøre brug af udrejsemuligheder2. MAR 2026 • 20:23 • ERHVERV/POLITIK
Danmark siger ja til fransk invitation om strategisk atomsamarbejde