Houthierne: Israel har angrebet havneby i Yemen

12. MAJ 2025 • 03:32UDLAND

Israel udsendte evakueringsordrer til byer i Yemen. En af dem er ifølge houthibevægelsen blevet angrebet.

Israel har søndag angrebet byen Hodeidah i Yemen, oplyser houthibevægelsen ifølge Reuters.

Meldinger om angrebet kommer, efter at Israel tidligere på dagen udsendte evakueringsordrer til tre forskellige havnebyer i landet.

Det gælder byerne Ras Isa, Salif og Hodeidah - sidstnævnte som nu ifølge bevægelsen har været udsat for et angreb.

Ifølge Israel bliver byernes havne brugt af houthierne.

Angrebet kommer, få dage efter at et missil affyret mod Israel af houthibevægelse blev afværget.

Derudover kommer angrebet forud for USA's præsident Donald Trumps besøg i Mellemøsten den kommende uge.

Houthimilitsen, som har kontrol med de mest befolkede områder i Yemen, begyndte i 2023 at rette angreb mod skibe med både missiler og droner for at vise solidaritet med palæstinenserne.

Angrebene har haft store konsekvenser for international handel på grund af Yemens beliggenhed på den sydlige spids af Den Arabiske Halvø.

Flere områder i Yemen var næsten dagligt udsat for amerikanske luftangreb, siden USA den 15. marts meddelte en ny militæroffensiv mod bevægelsen.

Den 6. maj lød det så fra Donald Trump, at USA ville stoppe med at bombe houthibevægelsen, fordi gruppen var gået med til at stoppe sine angreb på skibe.

Oman bekræftede efterfølgende, at landet havde været med til at mægle en våbenhvile på plads mellem USA og houthierne.

/ritzau/Reuters

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

30. MAJ 2025 • 22:16UDLAND
Major Hot Lips fra "M*A*S*H" er død
FÅ ABONNEMENT