Greenpeace skal betale 4,5 milliarder kroner til olieselskab i USA

En domstol i North Dakota har fundet Greenpeace skyldig i ærekrænkelse og ulovlig indtrængen.

Det svarer til omtrent 4,5 milliarder kroner.

Sagen handler om en række demonstrationer og aktioner tilbage i 2016 og 2017 i delstaten North Dakota mod olieledningen Dakota Access Pipeline.

Rørledningen blev bygget færdig i 2017.

Energy Transfers har anklaget Greenpeace for at betale demonstranter for at forsøge at forsinke byggeprojektet.

Energiselskabet, som beskæftiger sig med at transportere olie og andre fossile brændsler, har også anklaget Greenpeace for at sprede løgne om projektet.

Onsdag faldt der dom i sagen ved en domstol i North Dakota.

Greenpeace har gjort sig skyldig i både ærekrænkelse og ulovlig indtrængen, lyder det i dommen.

Miljøorganisationen betragter sagen som et angreb på ytringsfriheden og nægter at have handlet forkert.

- Den tidligere Trump-administration brugte fire år på at afmontere beskyttelsen af ren luft og vand og af den oprindelige befolknings rettigheder, siger Mads Christensen, generalsekretær i Greenpeace International, i en pressemeddelelse.

- Nu ønsker den sammen med sine allierede at færdiggøre arbejdet ved at stoppe mulighederne for at protestere. Men vi stopper ikke. Vi kan ikke bringes til tavshed, tilføjer han.

Greenpeaces advokater siger, at dommen vil blive anket.

Advokaten Trey Cox, der repræsenterer Energy Transfer, siger omvendt, at demonstrationerne var "voldelige og destruktive".

Milliarderstatningen kan få store konsekvenser for Greenpeace, som risikerer at måtte lukke sin afdeling i USA.

Selv hvis det skulle ske, vil Greenpeace leve videre. Det siger den fungerende chef for den amerikanske afdeling, Sushma Raman, til AFP.

Greenpeace er blot en af flere organisationer, der har demonstreret mod Dakota Access Pipeline.

Olieledningen blev taget i brug i 2017, men demonstrationerne er fortsat i årene efter. Demonstranterne har kritiseret, at olieledningen løber gennem naturområder, og ifølge dem udgør den en risiko for vandforsyninger til de lokale.

Samtidig har det også været kritiseret, at olieledningen løber gennem Standing Rock-reservatet, hvor der bor indfødte amerikanere.

De har sagt, at rørledningen krænker deres reservat og kultur, og at den kan forgifte vandet.

Før Dakota Access Pipeline var færdig, blev projektet bremset på grund af miljøhensyn. Men den daværende præsident i USA, Donald Trump, genoplivede det med et præsidentielt dekret.

/ritzau/Reuters