EU's udenrigschef opfordrer til nye sanktioner og lån fra russiske midler

EU bør øge sanktioner mod Rusland og hurtigst muligt lave et "erstatningslån" til Ukraine, siger Kaja Kallas.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, efter et videomøde for EU-landenes udenrigsministre onsdag.

- Vi ser ingen tegn på, at Rusland ønsker en våbenhvile. Vi skal gå fra en situation, hvor Rusland lader som om, de vil forhandle, til de rent faktisk gør det.

- For at øge chancen for fred skal vi øge presset på Rusland, siger Kaja Kallas.

Hun opfordrer EU-landene til at samle sig om nye sanktioner mod Rusland.

Samtidig bør EU ifølge Kallas "hurtigst muligt" lave et "erstatningslån" fra de indefrosne russiske midler til Ukraine.

Det skal understøtte Ukraine igennem de næste to års mulige krig mod Rusland, siger Kaja Kallas.

- Et erstatningslån fra de indefrosne midler er den mest direkte måde at øge støtten til Ukraine på.

- Det vil sende et klart signal til Rusland om, at de ikke kan vente på, at vi stopper støtten, siger Kaja Kallas.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fastslog onsdag, at kommissionen har færdiggjort det juridiske grundlag for beslutningen.

Ifølge en talsmand for EU-Kommissionen afventer kommissionen nu alene grønt lys fra EU-landene til at fremlægge forslaget.

Både Kallas og von der Leyen ser erstatningslånet som den bedste vej frem:

- Det næste skridt er, at kommissionen er klar til at fremlægge lovteksten.

- For at være helt klar: Jeg kan ikke se et scenarie, hvor de europæiske skatteydere alene kommer til at betale regningen, sagde von der Leyen onsdag i EU-Parlamentet.

Dermed er von der Leyen og Kallas indirekte ved at udelukke andre muligheder for at støtte Ukraine økonomisk i de kommende to år.

Planen blev dog oprindeligt mødt med modstand fra Belgien.

EU-landet, der huser de europæiske institutioner, er nemlig også hjemsted for værdipapircentralen Euroclear, hvor de russiske milliarder er indefrosne.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, er bekymret for, at Belgien vil havne med regningen, hvis Rusland kræver pengene udbetalt.

Trods Ruslands voldsomme bombardementer af Ukraine findes der nemlig ikke et juridisk grundlag for ganske enkelt at konfiskere pengene og udbetale dem til Ukraine.

Derfor har EU-Kommissionen foreslået, at Ukraine får et "erstatningslån" fra de indefrosne midler.

Lånet skal så betales tilbage af Ukraine, når landet får erstatning for ødelæggelserne under krigen af Rusland.

Det er dog fortsat uvist, om Rusland går med til at betale erstatning som del af en fredsaftale. Dermed kan europæiske skatteydere i sidste ende risikere at hænge på tilbagebetalingen.

- Belgien repræsenterer sine interesser og rejser bekymringer, som er helt forståelige. Alle omkring bordet lytter og forsøger at imødegå mulige risici.

- Hvis der er risici, så skal vi dele dem, siger Kaja Kallas.

Det ventes i praksis at betyde, at EU-landene siger ja til at tilbagebetale lånet, hvis Ukraine ikke kan.

Rusland ønsker ikke, at EU skal give erstatningslånet til Ukraine med afsæt i de indefrosne midler.

- Så det er helt sikkert noget, vi skal gøre, siger Kaja Kallas.

/ritzau/