EU-ledere er enige om 90 milliarder euro til Ukraine

EU-landenes ledere måtte opgive erstatningslån fra russiske midler. Kun 24 EU-lande står bag lån til Ukraine.

Det oplyser EU's præsident, António Costa.

- Vi forpligtede os, vi leverede, skriver António Costa på X.

Han undlader dog at oplyse, hvordan EU-landenes stats- og regeringschefer har fundet pengene.

Både Costa, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og en stribe EU-landes ledere inklusiv statsminister Mette Frederiksen (S) havde forud for mødet peget på et erstatningslån fra de indefrosne russiske midler som den rigtige løsning.

Men det ser ikke ud til at ske. I stedet vil EU-Kommissionen optage et lån på markedet. Det er dog kun 24 af de 27 EU-lande, der står bag lånet.

Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet har fået grønt lys til at stå uden for lånet mod ikke at blokere det.

Dermed er EU-opbakning bag Ukraine nu faldet fra 26 EU-lande til 24.

Ungarn har længe været imod støtte til Ukraine.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, oplyser, at Ukraine nu vil få et "rentefrit lån på 90 milliarder euro".

Pengene vil kunne blive stillet til rådighed i januar, oplyser Merz.

- Disse midler er tilstrækkelige til at dække Ukraines militære og budgetmæssige behov i de kommende to år.

- Dette er et afgørende signal om, at krigen skal bringes til ophør, for Putin vil kun give indrømmelser, når han indser, at hans krig ikke vil betale sig, siger Friedrich Merz.

De russiske indefrosne aktiver vil ifølge Merz forblive blokerede, indtil Rusland har betalt erstatning til Ukraine.

- Vi har allerede banet vejen for dette i sidste uge. Ukraine skal først tilbagebetale lånet, når Rusland har betalt erstatning.

- Og vi gør det meget klart: Hvis Rusland ikke betaler erstatning, vil vi i fuld overensstemmelse med international ret gøre brug af de russiske indefrosne aktiver til at tilbagebetale lånet, siger Friedrich Merz.

Han mener dermed, at løsningen opfylder ønsket om, at Rusland betaler. Det sker dog ikke direkte. I stedet bliver det nu EU, der optager lånet.

Belgien er dermed kommet igennem med kravet om, at de indefrosne midler ikke skal bruges til lån nu, hvilket ifølge Belgien vil udløse russiske sagsanlæg og beslaglæggelser af europæiske valutareserver og virksomheder.

/ritzau/