EU-lande udskyder 2040-klimamål til topmøde

Beslutning om 2040-klimamål udskydes til EU-topmøde. Det gør det markant vanskeligere at nå til enighed.

Det står klart efter et møde i Bruxelles fredag.

Hvis beslutningen skal træffes på et EU-topmøde vil det kræve enstemmighed. Det åbner for, at klimaskeptiske lande som Ungarn kan blokere for 2040-målet.

Ifølge en EU-diplomat er der dog fortsat ikke enighed om, hvordan spørgsmålet præcist skal håndteres på EU-topmødet.

Hvis EU-landenes ledere på topmødet alene vælger at give vejledning om, hvordan de ønsker 2040-målet afgjort, kræver det ikke enstemmighed. Men det kan forsinke beslutningen yderligere.

Udskydelsen gør det samtidig sværere for EU-landene at blive enige om det 2030-mål, som EU skal melde ind til FN før klimatopmødet COP30 i november i Brasilien.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) siger om beslutningen:

- Det har hele tiden været vores ambition som formandskab at samle enighed om et EU-mål for 2040 så hurtigt som muligt. Jeg har aldrig lagt skjul på, at det er en svær opgave, som er politisk kompliceret.

- Jeg kan konstatere, at der blandt et tilstrækkeligt antal medlemslande er et ønske om, at regeringslederne drøfter sagen, før de medlemslande er klar til at afslutte forhandlingerne om 2040-klimamålet, siger Lars Aagaard.

Frankrig, som ellers i årevis har været en af EU's klimaforkæmpere og blandt andet stod bag Paris-aftalen, var det første store EU-land, der bad om at få beslutningen rykket til et EU-topmøde.

Også store industri- og landbrugslande som Italien, Polen og Tjekkiet har ønsket, at beslutningen skulle op på lederniveau.

Håbet for det danske EU-formandskab blev dog først slukket fredag, da det stod klart, at også EU's største land, Tyskland, nu ønsker beslutningen op på et EU-topmøde.

- Vi har gjort rigtig gode fremskridt i at samle landene om et kompromis, men som formandskab må vi respektere det ønske. Nogle lande finder sagen så vigtig, at lederne skal ind over.

- Andre lande ønsker at drøfte de politikker, der skal til at opnå målet, som ligger uden for klimaloven og klimaministrenes ansvar.

- På mødet i næste uge kan vi derfor ikke vedtage forslaget, men vi kan gøre kompromiset så klart som muligt til den videre behandling, siger Lars Aagaard.

Hos den danske klimatænketank Concito mener programchef for EU, Jens Mattias Clausen, ikke, at man kan klandre det danske EU-formandskab for udskydelsen af 2040-klimamålet.

- Det danske EU-formandskab har været tydelig om deres ønsker. De har fastholdt målet om en hurtig afklaring af 2040-målet og ønsket om et stærkt NDC (2035-målet, der skal afleveres til FN, red).

- Man kan se i de reviderede udkast, at det danske EU-formandskab med integritet har forsøgt at tage EU-landenes bekymringer alvorligt uden at åbne sluserne fuldstændigt. Det er en meget svær balance, siger han.

Det danske EU-formandskab vil nu arbejde videre for at få 2040-målet i hus, siger Lars Aagaard.

- Som formandskab har vi været ambitiøse med tidsplanen, og vi har været ambitiøse på Europas vegne. Og det er vi fortsat.

- Vi arbejder videre, så vi er klar til at gribe bolden, når den har været forbi regeringslederne. Det her er kun slutningen på begyndelsen, siger Lars Aagaard.

Danmarks håb var at få beslutningen taget på et ministermøde i Bruxelles den 18. september.

Dermed vil det kun kræve et kvalificeret flertal blandt EU-landene at nå til enighed.

Samtidig ville det åbne for, at 2035-målet til FN kunne fastlægges ud fra 2040-målet.

Hvis ikke EU melder et 2035-mål ind til FN i september vil det være anden gang i år, at EU overtræder FN's tidsfrist for målet. Det vil ifølge flere tænketanke sætte spørgsmålstegn ved EU's klimatroværdighed.

/ritzau/