EU-kommissær: EU's nye Arktis-strategi startede i Grønland

Selv om ny EU-strategi for Arktis har stærkt fokus på sikkerhed, vil den gavne lokalbefolkning, siger Síkela.

- Da vi begyndte at skabe strategien for Arktis, startede vi i Grønland. Vi rejste i Grønland og talte med den indfødte befolkning om, hvad der er vigtigt for dem.

Det siger EU-kommissær for internationale partnerskaber, Jozef Síkela, i et interview med Ritzau, efter at EU-Kommissionen i denne uge fremlagde et udspil til en ny europæisk strategi for Arktis.

- Målet var at skabe en strategi sammen med Arktis for Arktis. Jeg håber, at den vil resultere i et mere stabilt, mere rigt, mere sikkert og mere bæredygtigt Arktis og Grønland, siger Jozef Síkela.

EU-Kommissionen fremlagde strategien i denne uge, og den skal nu diskuteres med EU-landene, før den kan gennemføres.

I forhold til den seneste strategi fra 2021 spiller sikkerhed en markant større rolle, mens miljø og klima er det helt centrale i den nuværende strategi.

- Vi bevarer hensynet til miljø og bæredygtighed som det overordnede princip. Og så tilføjer vi nye dimensioner, som afspejler den ændrede virkelighed i Arktis.

- Det vil sige et stærkt fokus på mere sikkerhed. Og et stærkt fokus på at skabe nye økonomiske muligheder, siger Jozef Síkela.

Kritiske råmaterialer og nye maritime ruter som følge af klimaforandringerne vil ifølge Jozef Síkela være omdrejningspunkter for væksten i Arktis i de kommende år.

Da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i september sammen med Síkela og statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte Grønland, præsenterede hun på den baggrund investeringer for 1,5 milliarder kroner i Grønland.

Midlerne skal blandt andet sikre bæredygtige råstoffer, vedvarende energi, satellitforbindelser, bæredygtig turisme og boliger.

EU vil også støtte projekter, der skal hjælpe grønlandske samfund med at skifte fra dieselgeneratorer til vedvarende energikilder.

Som del af den nye strategi ønsker EU-Kommissionen desuden at forbinde Grønland digitalt til Europa via søkabel.

Den styrkede digitale forbindelse til Grønland er del af EU's vision om et arktisk kabel, der til sidst skal forbinde Europa, Grønland, Canada, Japan og Sydkorea og sikre digital uafhængighed.

- Det centrale princip er, at den befolkning, der kalder Arktis deres hjem, altid skal være involveret. Og skal altid have gavn af strategien, siger Jozef Síkela.

Spørgsmål: Er det store fokus på sikkerhed og på at kunne bruge infrastruktur til både civile og militære formål ikke netop drevet af ønsker fra EU og Nato frem for af befolkningens ønsker?

- Sikkerhedsdimensionen er drevet af den geopolitiske forandring. Og den er blevet endnu vigtigere efter den russiske aggressionskrig i Ukraine.

- Vi kan se, at Rusland styrker deres militære positionering og kapabiliteter i deres del af Arktis. Samtidig ødelægger de Arktis ved at gøre det til et energi- og mineområde, siger Jozef Síkela.

Han lægger dermed ikke skjul på, at hensynet til sikkerhed er drevet af omstændigheder udefra.

Síkela peger dog samtidig på, at investeringerne i eksempelvis havne til militærtransport og nye centre, der skal overvåge og beskytte maritim trafik og kritisk infrastruktur, også vil komme civilbefolkningen til gavn gennem øget sikkerhed, bedre transportmuligheder og øget redningsberedskab.

- Vi betegner nu Arktis som det "nordlige nabolag".

- Det er et udtryk for, at Arktis ikke er andres grænse - det er vores grænse. Vi er tæt på, vi er forbundne, og vi er forpligtede, siger Jozef Síkela.

I marts 2024 åbnede EU en permanent repræsentation i Nuuk. Samtidig presser EU-Kommissionen nu på for at fordoble støtten til Grønland i det næste langsigtede EU-budget.

Spørgsmål: Ønsker I, at Grønland skal træde ind i EU?

- Vi vil give en varm velkomst til alle partnere, som ønsker at tilslutte sig klubben.

- EU er efter min mening den bedste klub, der findes, og det vil være et stærkt signal til resten af verden, siger Jozef Síkela og understreger, at beslutningen er op til den grønlandske befolkning.

I forbindelse med von der Leyen og Jozef Síkelas besøg i september fastslog Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, dog, at han ikke ønsker at ændre den beslutning, Grønland i 1985 traf om at træde ud af det daværende EF.

- Grønland står stadig det samme sted, som de gjorde for år tilbage, hvor vi har et partnerskab med EU. Det vil vi gerne bygge på og gøre mere strategisk og stærkere.

- Men et medlemskab er ikke noget, der er på bordet, sagde Jens-Frederik Nielsen.

RITZAU