EU-Domstolen: Lov om parallelsamfund kan føre til forskelsbehandling

Det danske retsvæsen skal undersøge, om der bliver diskrimineret mod beboere i ghettoområder.

Det fastslår EU-Domstolen torsdag.

Men det er i sidste ende op til det danske retsvæsen at undersøge, om det er tilfældet, lyder det.

Det er Østre Landsret, der har bedt EU-Domstolen om at tage stilling til, hvornår der er tale om diskrimination på baggrund af etnicitet.

Og her lyder svaret altså, at almenboligloven, der fastsætter reglerne for parallelsamfund, kan føre til forskelsbehandling.

- Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en ringere behandling, finder Domstolen, at der kan være tale om en sådan ringere behandling ved, at beboerne i omdannelsesområderne udsættes for en øget risiko for førtidig opsigelse af deres lejemål og dermed for tab af deres bolig.

- Denne risiko synes at være større end i andre boligområder med en sammenlignelig socioøkonomisk situation, men hvor andelen af indvandrere ikke har overskredet den tærskel, der er fastsat i den omhandlede lov, skriver EU-Domstolen i en pressemeddelelse.

Sagens kerne er, at en række beboere i Mjølnerparken på Nørrebro og i Schackenborgvænge i Slagelse er blevet opsagt eller genhuset fra deres almene bolig, fordi den på det tidspunkt befandt sig i et omdannelsesområde.

Den titel får et boligområde, hvis det i fem år i træk har været at finde på listen over parallelsamfund. Det, der tidligere blot blev kaldt ghettolisten.

For at komme på listen skal mindst halvdelen af beboerne i området være indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.

Bor man i et omdannelsesområde, kan man risikere at blive smidt ud af sin lejlighed, fordi bygningen skal rives ned eller sælges med formålet at gøre en ende på parallelsamfund.

Men det er diskriminerende, mener de førnævnte beboere, og derfor har de lagt sag an mod Social- og Boligministeriet.

/ritzau/