KØB ABONNEMENT

Estland: Ukraine bør sige ja til at afgive land for Nato-medlemskab

UDLAND • 17. NOV 2026 • 14:48

Mens Danmark siger nej til at diskutere territorium for Nato-medlemskab til Ukraine, så er Estland åben.

Ukraine bør sige ja til forslaget om at få Nato-medlemskab mod at opgive Donbas-regionen som del af en fredsaftale med Rusland.

Det siger Estlands forsvarsminister, Martin Herem.

- Ukraine bør være medlem af Nato i fremtiden, siger Martin Herem ved forsvarsministermødet i Bruxelles tirsdag.

Spørgsmål: Også selv om det vil koste noget af Ukraines territorium?

- Ja, siger Martin Herem.

Udmeldingen kommer, efter at USA ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i weekenden nævnte forslaget som en mulig vej frem i fredsforhandlingerne.

Forslaget er dog kontroversielt, fordi det vil betyde, at det princip, Europa har forsvaret igennem krigen, om grænsernes ukrænkelighed må vige for ønsket om at få fred og få Ukraine med i Nato.

Det er dog svært at beskylde Estland for at gå Ruslands ærinde.

Estland grænser ligesom Ukraine op til Rusland og er traditionelt stærkt skeptisk over for Rusland og en af Ukraines mest trofaste støtter i EU.

Andre EU-lande afviser dog tanken om at handle på den måde. Især på nuværende tidspunkt.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M) sagde mandag ved udenrigsministermødet i Bruxelles, at det vil være den forkerte vej til fred.

Forhandlingerne bør i stedet starte med våbenhvile, lød det fra Løkke.

- Det er nødt til at starte med den rigtige rækkefølge, og Putin er stadig ekstremt maksimalistisk i sine krav.

- Det er det forslag om, at Rusland lige skal have noget land, man har brugt snart fem år på ikke at kunne erobre, før man kan lave fred, også udtryk for, siger Lars Løkke Rasmussen.

Dermed afviser han ligesom EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, at man kan tale med Rusland om Europas sikkerhedsarkitektur - herunder eksempelvis Nato-medlemskab til Ukraine - før en fredsaftale er på plads.

- Hele det spørgsmål, som Rusland lægger på bordet, omkring europæisk sikkerhedsarkitektur er fuldstændigt utidigt.

- Det her starter med, at der skal være et ophør i kamphandlingerne. Det bliver nødt til at starte med en betingelsesløs våbenhvile, sagde Løkke.

Udmeldingerne viser, at Europa fortsat kæmper med at finde én stemme og én tilgang til forhandlingerne.

På sidste uges uformelle EU-topmøde i Dublin blev EU-landenes stats- og regeringschefer enige om at sende E5-landene og repræsentanter fra EU-Kommissionen og Rådet til de kommende fredsforhandlinger i Abu Dhabi.

Tirsdag sagde Finlands præsident, Alexander Stubb, dog til mediet Financial Times, at europæiske ledere også bør tale direkte med Putin.

- Nu hvor vi har en ramme, mener jeg, at europæiske ledere bør gå i direkte dialog med Putin med det samme budskab og fælles talepunkter, siger Alexander Stubb til Financial Times.

I slutningen af oktober kritiserede statsminister Mette Frederiksen (S), at Stubb sammen med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, talte i telefon med Putin i 90 minutter uden at koordinere det med andre lande.

Finlands præsident siger til Financial Times, at Putin er parat til at gå i dialog med Europa, selv om Europa ifølge Stubb "for sent" har formået at organisere sig til at indgå i forhandlinger.

RITZAU

FÅ ABONNEMENT