KØB ABONNEMENT

Mens Danmark har overskud vokser EU-landenes underskud markant

UDLAND • 17. NOV 2026 • 11:59

Europa kæmper med voksende nationale underskud og stigende gæld, viser rapport.

Stigende forsvarsudgifter, stigende renter og stigende energipriser.

Det er alt sammen med til, at EU-landenes underskud vil vokse "markant" i år.

Sådan lyder det fra EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis.

Mens Danmark i år forventer en vækst på 4,5 procent og et overskud på 1,2 procent af bruttonationalproduktet (bnp), så ser situationen helt anderledes dyster ud andre steder i EU.

Valdis Dombrovskis fremlagde tirsdag EU-Kommissionens efterårsprognose, som peger på fortsat lav vækst i eurozonen.

Det bekymrende er dog, at den lave vækst bliver fulgt op med voksende underskud og dermed stigende gæld hos en række EU-lande.

De økonomiske udfordringer er så store, at EU-Kommissionen nu forventer, at det ikke bare er enkelte lande som Frankrig og Belgien, der vil bryde med EU's budgetregler.

Nu vil det gennemsnitlige underskud for EU-landene være over de 3 procent af bruttonationalproduktet (bnp), som EU's budgetregler tillader.

- Regeringernes underskud vil vokse markant i år, siger Valdis Dombrovskis.

- Det gennemsnitlige underskud i EU ventes at blive 3,6 procent af bnp i år. Det ventes at stige til 3,7 procent næste år og til 3,8 procent i 2028, siger Valdis Dombrovskis.

EU's budgetregler er ellers skabt i forsøget på at sikre, at EU-landene har en sund økonomi, der kan modstå kriser.

Derfor skal EU-landene som udgangspunkt holde sig under et underskud på tre procent af bnp, mens gælden som udgangspunkt ikke bør overstige 60 procent af bnp.

Der kan dog gives dispensation i særlige situationer. Og de har stået i kø de senere år.

Coronakrisen, krigen i Ukraine og de høje energipriser har ført til store underskud i en række EU-lande.

Samtidig kæmper særligt eurozonen med lav vækst, hvilket kombineret med de offentlige underskud har fået landenes gæld til at vokse.

Den største bekymring knytter sig lige nu til EU's næststørste økonomi, Frankrig.

Frankrigs gæld er især siden corona vokset hastigt og er nu oppe på 119 procent af bruttonationalproduktet.

Det er næsten det dobbelte af de 60 procent, som EU's budgetregler tillader.

Samtidig er Frankrigs underskud på over 5 procent af bnp, hvilket også er i strid med budgetreglerne.

Det, der dog for alvor får de røde lamper til at blinke, er Frankrigs manglende evne til at indgå politiske kompromisser, der kan få gælden ned.

Det er ikke lykkedes for Macron i hans snart ti år som præsident. Og markederne er nervøse for udsigten til, at højrefløjens Marine Le Pen ifølge målingerne står til at vinde præsidentvalget i foråret.

Det har alt sammen medvirket til at få renterne til at skyde i vejret, så Frankrigs regering nu forventer, at Frankrig inden år 2030 vil skulle betale 750 milliarder kroner om året alene i renter på gælden.

Det gør det svært at investere i økonomisk vækst, hjælpe Ukraine gennem krigen mod Rusland og betale for EU's næste langsigtede budget.

Også EU's hjerteland, Belgien, er i alvorlige problemer med en gæld og et underskud, der ikke halter langt efter Frankrigs.

Der er dog fortsat håb om, at den belgiske regering måske i løbet af denne uge kan indgå et budgetkompromis, der kan få underskuddet bragt ned.

RITZAU

FÅ ABONNEMENT