Danmark kæmper for mere fair fordeling af støtten til Ukraine
Flere lande bliver nødt til at træde frem og tage del i støtten til Ukraine, siger Danmarks forsvarsminister.
Danmark bærer sammen med en mindre gruppe af europæiske lande den største del af byrden med at støtte Ukraine i krigen mod Rusland.Det skal ændres, mener forsvarsminister Jeppe Bruus (S). Han presser tirsdag ved møder for EU-landenes forsvarsministre og landene i Ukraine Defence Contact Group på for, at andre lande nu øger deres støtte.
- Ukraine har et akut behov for finansiering. Og vi er nogle få lande, der står for hovedparten af den finansiering, der er til Ukraine.
- Der skal andre simpelthen steppe op, siger Jeppe Bruus, der har allieret sig med sine nordiske kolleger for at lægge pres på de andre lande.
Sveriges fungerende statsminister, Ulf Kristersson, har tidligere udtalt, at Danmark sammen med blandt andre Tyskland, Holland og Sverige er del af en mindre gruppe lande, der står for "70 procent" af støtten til Ukraine.
- Vi har brug for, at flere lande tager ansvar for den manglende finansiering. Det er en høj pris, men prisen for, at Ukraine falder, er langt, langt højere.
- Både for Nato, for EU og også for os derhjemme i Danmark, siger Jeppe Bruus.
Han mener, at der er "for mange ord og for lidt handling" fra de andre europæiske lande.
- Hvis man ser på de tilkendegivelser, der blev givet ved Natos topmøde i Ankara i sommer, så følger handlingen desværre ikke med.
- Det er også noget af det, jeg vil fremhæve i dag, siger Jeppe Bruus.
På næste uges EU-topmøde ventes EU-landene at skulle diskutere et budgethul på 70 milliarder euro, som Ukraine har brug for næste år.
Heraf lægger EU-Kommissionen op til, at EU-landene skal betale de 45 milliarder euro. Det svarer til omkring 335 milliarder kroner.
Den nye regning kommer dog på et svært tidspunkt. Mens Danmark har buldrende vækst og overskud, så vokser mange andre EU-landes underskud hastigt.
Derudover er nogle EU-lande i tiltagende grad skeptiske over for at forlænge støtten og dermed krigen.
En mindre gruppe af EU-lande bestående af Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Bulgarien har indtil videre indikeret, at de ikke ønsker at bidrage.
Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, har dog i et brev truet med, at der ikke bliver diskussioner om det langsigtede EU-budget, før "alle" EU-lande bidrager "retfærdigt" til Ukraine.
Ud over EU-støtten har Ukraine også brug for militærstøtte for at komme igennem vinteren og stå så stærkt som muligt i fredsforhandlinger.
Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, ved ankomsten til mødet i Ukraine Defence Contact Group i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles tirsdag.
- Det handler om militærstøtte, og jeg er relativt optimistisk i forhold til, at der vil komme nogle gode udmeldinger på mødet i dag, siger Mark Rutte.
RITZAU
