Bosnisk leder får et års fængsel for ikke at adlyde ordre

En domstol har dømt den poliske leder Milorad Dodik et års fængsel og seks års forbud mod politisk virksomhed.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dommen kommer, da Dodik har været anklaget for at nægte at efterkomme beslutninger truffet af Bosniens høje repræsentant, den tyske diplomat Christian Schmidt.

Dodik får desuden seks års forbud mod at føre politisk virksomhed.

Schmidt er den øverste internationale udsending, som fører tilsyn med Dayton-aftalen fra 1995.

Dayton-aftalen resulterede i, at Bosnien-Hercegovina, der ofte blot kaldes Bosnien, i dag består af to enheder - Republika Srpska og den muslimsk-kroatiske føderation Bosnien-Hercegovina.

Aftalen blev underskrevet i Dayton i Ohio, USA, i 1995 og navngivet efter byen.

Dodik har truet med at løsrive Republika Srpska, hvis han bliver fundet skyldig.

Den 65-årige Milorad Dodik har afvist anklagerne mod sig som politisk motiveret. Han har også kaldt det en "amerikanskstøttet heksejagt", der skal fjerne ham fra politik.

Ifølge bosnisk straffelov kan bosniere betale en bøde i stedet for fængselsstraf, hvis straffen ikke er mere end et år, skriver Reuters.

Hverken Milorad Dodik eller hans forsvarere var ifølge det norske nyhedsbureau NTB til stede i retten, da domsafsigelsen blev offentliggjort.

Dodiks trussel om at løsrive Republika Srpska har skabt uro i Bosnien-Hercegovina.

Krigen fra 1992 til 1995 kostede 100.000 mennesker livet. To millioner flygtede eller blev fordrevet fra deres hjem.

Bosnien-Hercegovinas forsvarsminister, Zukan Helez, har bedt omverdenen - herunder EU - om at være parat til at gribe ind for at opretholde fred og stabilitet i landet.

Som følge af Dayton-aftalen har Bosnien i dag et kollektivt præsidentskab, der repræsenterer de tre største etniske grupper, som var i krig mod hinanden: bosniske serbere, kroater og bosniere.

De muslimske bosniere udgør omkring 50,1 procent af befolkningen, ortodokse serbere 30,8 procent og katolske kroater 15,4 procent. De sidste fire procent af befolkningen er romaer, jøder og andre.

/ritzau/