BLÅ BOG: Nationalistisk amatørbokser er Polens nye præsident

2. JUN 2025 • 07:46UDLAND

42-årige Karol Nawrocki er tidligere amatørbokser med en særlig interesse i den kriminelle underverden.

Den næste præsident i Polen er nationalistisk oppositionskandidat, historiker og tidligere amatørbokser.

42-årige Karol Nawrocki er støttet af det store nationalistiske oppositionsparti Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS), som sad på regeringsmagten fra 2015 til 2023.

Læs mere om den kommende polske præsident her:

Navn: Karol Nawrocki.

Alder: 42 år (født 3. marts 1983).

Fødested: Gdánsk, Polen.

Uddannelse:

* 2003: Efter gymnasiet uddannede han sig inden for HR.

* 2008: Kandidatgrad ved Institut for Historie ved Gdánsk Universitet.

* 2013: Han fik en ph.d.-grad i humaniora ved Gdánsk Universitet. Hans afhandling handlede om social modstand mod de kommunistiske myndigheder i Elblag-provinsen i 1976-1989.

Karriere:

* 2009-2017: Ansat ved Institute of National Remembrance.

* 2017-2021: Leder af Museum of the Second World War i Gdánsk.

* 2021-nu: Leder af Institute of National Remembrance, som er et statsligt forskningsinstitut, der undersøger kriminalitet fra kommunisttiden og Anden Verdenskrig.

* Har medvirket i forskellige mediesammenhænge og modtaget udmærkelser for sit arbejde som historiker.

* Han har desuden skrevet adskillige bøger. En af dem bragte ham i modvind i 2018, fordi han i hemmelighed udgav bogen under et pseudonym. I et tv-interview roste Nawrocki - udklædt med forvrænget stemme i rollen som denne forfatter - sig selv for at være inspiration til bogen. Men senere afslørede lokale medier, at det var en og samme person.

Civilstand: Gift med Marta née Smolen. Far og stedfar til i alt tre børn, Daniel, Antoni og Katarzyna.

Fritidsinteresser: Han er tidligere amatørbokser og fodboldspiller og lægger gerne videoer og billeder op af sin træning på sociale medier.

Kilder: Institute of National Remembrance, AFP, BBC.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT