BLÅ BOG: Meloni startede karrieren i kølvandet på Mussolini

21. OKT 2022 • 18:21UDLAND

For første gang får Italien en kvindelig premierminister. Det bliver højrefløjspolitikeren Giorgia Meloni.

Giorgia Meloni, der er leder af partiet Italiens Brødre, bliver Italiens næste premierminister.

Dermed bliver hun landets første kvindelige leder.

Melonis regering tages i ed lørdag, meddeler præsidentkontoret ifølge Reuters.

Nedenfor kan du blive klogere på den nye italienske premierminister.

Navn: Giorgia Meloni.

Alder: 45 år, født 15. januar 1977.

Fødested: Rom.

Datter af: Francesco Meloni og Anna Paratore. Faren, der var venstreorienteret, forlod familien og flyttede til de Kanariske Øer, da Meloni var et år.

Nationalitet: Italiensk.

Karriere:

* Meloni begyndte at interessere sig for politik som 15-årig og meldte sig ind i ungdomspartiet i et nyfascistisk parti, der var startet af en minister fra diktator Benito Mussolinis regering.

* I 2006 blev hun udpeget til sin første politiske post af den daværende premierminister, Silvio Berlusconi.

* I 2008 blev hun i en alder af 31 år den yngste minister i Italien nogensinde, da Berlusconi udpegede hende til sports- og ungdomsminister.

* I 2012 dannede hun partiet Italiens Brødre.

Civilstand: Meloni er ikke gift, men hun har en datter fra 2006 med en italiensk tv-journalist.

Fritidsinteresser: Meloni beskriver sig selv som træningsafhængig. Hun løber meget og siger, at hendes hjerne bliver til en trykkoger, hvis hun ikke løber.

Kilder: The Guardian, BBC, og Politico.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT