Belgien kæmper for at undgå at følge Frankrig ud i gældskrise

Belgiens underskud og gæld er ikke langt efter Frankrigs. Men der er håb om budgetaftale i denne uge.

I sidste uge blev den franske regerings udkast til finanslov stemt ned i Nationalforsamlingen.

Der er dog fortsat håb om, at Belgien kan nå at få et budget på plads, som kan dæmpe landets underskud og dermed markedernes stigende bekymring.

Det siger Belgiens vicepremierminister med ansvar for budget og administrativ forenkling, Vincent Van Peteghem.

- Vi har ikke en budgetaftale endnu, og udfordringerne er enorme. Det kan vi se på vores stigende renter.

- Derfor er det vigtigt, at Belgien aftaler et budget i de kommende dage, siger Vincent Van Peteghem ved ankomsten til eurogruppemødet i Bruxelles mandag.

Belgiens situation er alvorlig, men endnu ikke så fremskredet som Frankrigs.

Begge lande balancerer på kanten af en gældskrise, hvor renterne kan stige hurtigt, hvis den politiske handlingslammelse varer ved.

Frankrigs gæld er allerede på 119 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Det er næsten det dobbelte af, hvad EU's budgetregler tillader.

Belgiens gæld har nu rundet 110 procent.

Den helt store udfordring er dog, at begge lande samtidig kæmper med årlige underskud på over 5 procent, der får gælden til at vokse yderligere.

Igen er det i strid med EU's budgetregler, som kun tillader årlige underskud på 3 procent af bnp.

- Vi er en fempartikoalition. Det gør det vanskeligt at bevæge os fremad, fordi vi ser forskelligt på, hvordan vi skal løse udfordringen.

- Men vi er alle enige om den indsats, vi skal lave. Vi er enige om, at det skal gøres over flere år fra 2027 til 2029. Og at det skal reducere underskuddet med 2 procent, siger Vincent Van Peteghem.

Han henviser dermed til, at Belgien forsøger at komme ned på et underskud på 3 procent af bnp i 2029.

Det er målet med det flerårige budgetudspil, som den belgiske premierminister, Bart De Wever, har fremlagt.

Det lægger op til at finde besparelser og reformer for omkring 10 milliarder euro.

Ligesom i Frankrig udløser forslag om besparelser dog demonstrationer og strejker i Belgien.

Belgien har dog traditionelt været bedre til at finde politiske kompromisser end Frankrig. Men landet er delt i flere sprogområder og administrationer med det flamsktalende Flandern i nord og det fransktalende Vallonien i syd som de to vigtigste.

Problemet for Bart De Wever er, at der er dyb uenighed om, hvordan budgetkrisen skal løses.

Lidt firkantet opstillet ønsker højrefløjen i det mere velstående Flandern at skære i de offentlige udgifter til sundhed, pension og hjælp til arbejdsløse.

Det vil dog ramme hårdest i Vallonien, der kæmper med arbejdsløshed og deindustrialisering.

Omvendt afviser centrum-venstre-politikerne fra Vallonien at skære på velfærden, medmindre der indføres en formueskat på de rigeste.

Den næste deadline for det belgiske budget er mandag den 16. november. Her skal Bart De Wever meddele den belgiske konge, om det er lykkedes at indgå en aftale.

Bart De Wever har tidligere åbnet for at gå af, hvis det ikke lykkes at få budgetaftalen på plads.

RITZAU