Aserbajdsjan nægter politikere indrejse før klimamøde

14. SEP 2024 • 18:06UDLAND

Værtslandet for FN's årlige klimatopmøde, COP29, kritiseres for at nægte indrejse til EU-politikere.

Aserbajdsjan, som er vært for FN's næste klimakonference, bliver kritiseret for at nægte parlamentarikere indrejse, skriver det tyske nyhedsbureau DPA.

Myndighederne i hovedstaden Baku har for nylig nægtet 76 medlemmer af Europarådets parlamentarikerforsamling indrejse. Årsagen skal være, at de har kritiseret Aserbajdsjan for menneskerettighedskrænkelser.

Den næste klimakonference - FN's årlige klimatopmøde COP29 - skal afholdes fra 11. til 22. november.

Fire medlemmer af det tyske parlament er blandt dem, der er blevet nægtet indrejse: Frank Schwabe, Heike Engelhardt, Andrej Hunko og Max Lucks, rapporterer aviser fra Funke mediegruppen.

- Bakus handlinger er uforeneligt med Aserbajdsjans forpligtelser i Europarådet, siger en talsperson for det tyske udenrigsministerium.

Europarådet er en international organisation, som har til formål at værne om menneskerettigheder, demokrati og retssamfund på kontinentet.

Dets 46 medlemmer omfatter de 27 EU-lande samt Storbritannien og Tyrkiet samt Aserbajdsjan, Armenien og Georgien.

Tyrkiet og 14 andre lande har i en fælles erklæring fordømt Aserbajdsjans handlemåde.

Aserbajdsjan er et olie- og gasproducerende land og er medlem af OPEC+-sammenslutningen.

Sidste år blev COP28 afholdt i De Forenede Arabiske Emirater, der er på top-ti over verdens olieproducerende lande.

EU har klart stillet sig på Armeniens side i konflikten mellem Aserbajdsjan og Armenien om enklaven Nagorno-Karabakh. Sidste efterår fordømte EU Aserbajdsjans militære operation i Nagorno-Karabakh, som sikrede landet kontrol med enklaven.

Konflikten om Nagorno-Karabakh går langt tilbage. En krig mellem Armenien og Aserbajdsjan brød ud i 1988, da Nagorno-Karabakhs lokale regering ville tilslutte sig Armenien med udsigten til Sovjetunionens opløsning.

Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 eskalerede den væbnede konflikt. Over 30.000 var blevet dræbt, da der blev indgået en våbenhvile i 1994.

Nye stridigheder i regionen begyndte 27. september 2020 og kostede over 6000 mennesker livet.

/ritzau/dpa

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT