25 såret efter eksplosion på en bar i Madrid

13. SEP 2025 • 20:26UDLAND

Ifølge spanske medier var gas årsag til eksplosion på Madrid-bar, men embedsmand afviser, at årsagen er klar.

25 mennesker er såret efter en eksplosion på en bar i Madrid.

Det oplyser spanske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tre meldes alvorligt såret.

Spanske medier, herunder El Pais, rapporterer, at der skulle være tale om en gaseksplosion, men over for AFP siger Inmaculada Sanz, en embedsmand med ansvar for sikkerhed og beredskab ved Madrids rådhus, at det endnu er for tidligt at sige, hvad der har været årsagen.

Sanz understreger ifølge nyhedsbureauet, at der ikke er nogen personer fanget under murbrokkerne i den sammenstyrtede bar.

Et øjenvidne fortæller til den spanske tv-station RTVE, at der efter eksplosionen udbrød kaos i området, skriver AFP.

- Vi var derhjemme, og vi kunne mærke eksplosionen. Vi løb straks ud, det var fuldstændig kaos, siger øjenvidnet Fernando Sanchez.

Han fortæller, at myndighederne efterfølgende forhindrede beboerne i området i at gå udenfor, mens en sværm af brandbiler, ambulancer og politibetjente fyldte stedet.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT