Team Esbjerg-træner forlænger som svensk landstræner

11. SEP 2025 • 15:03SPORT

Tomas Axnér fortsætter ifølge sin nye kontrakt som svensk landstræner frem til udgangen af 2028.

Tomas Axnér kommer i en rum tid fremover til at dele sin tid mellem Team Esbjerg og det svenske landshold.

Han har således forlænget sit engagement i hjemlandets nationalmandskab frem til udgangen af 2028, hvor der er både OL og EM i Sverige.

- Lysten til og drømmen om at tage en medalje er stor, og det er en bidragende årsag til at ville fortsætte med det hårde arbejde.

- Jeg ved, at spillerne har samme drøm og længsel, og måske kan vi opnå det allerede i december, siger Axnér til det svenske forbunds hjemmeside med henvisning til VM i Tyskland og Holland.

Axnér havde allerede været landstræner i fire år, da han i sommeren 2024 afløste Jesper Jensen som cheftræner i Team Esbjerg.

I sin debutsæson blev til DM-sølv og bronze i Champions League.

Axnér har kontrakt med Team Esbjerg til sommeren 2027.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT