Sen udligning sikrer Vejle vigtigt point i Fredericia

SPORT20. SEP 2026 • 17:02

Nedrykkerne Fredericia og Vejle delte pointene i et tæt topopgør i 1. division, der endte 2-2.

Det endte uden en vinder, da to af topholdene i 1. division søndag eftermiddag tørnede sammen i et sydøstjysk lokalopgør.

Nedrykkerne FC Fredericia og Vejle Boldklub kæmper begge for at komme tilbage i Superligaen, og de to holds første indbyrdes møde i denne sæson endte 2-2 i Fredericia.

Hjemmeholdet rakte ellers ud efter sejren, men måtte nøjes med et enkelt point efter en sen scoring fra Vejle.

Fredericia ligger dermed fortsat på tredjepladsen i den næstbedste danske række og er fem point efter Vejle, der på andenpladsen har 19 point. Hvidovre IF indtager førstepladsen med 21 point efter ni kampe.

Vejle lagde godt fra land og kom foran efter 14 minutters spil. Lucas From lagde et velplaceret indlæg ind til Mikkel Duelund, som headede bolden i nettet.

Ti minutter senere svarede Fredericia igen, da Jonatan Lindekilde lagde bolden ind til Asbjørn Bøndergaard, som kom løbende og udlignede.

Midt i anden halvleg modtog Lindekilde bolden i feltet og bragte Fredericia foran 2-1.

Føringen holdt indtil 84. minut, hvor Fredericias forsvar lod et indlæg passere hele vejen gennem feltet.

Bolden endte hos Johan Karlsson, som med et velplaceret spark sendte den i nettet til 2-2.

RITZAU

FÅ ABONNEMENT