Polsk keeper tager to år mere i FC Barcelona

7. JUL 2025 • 18:45SPORT

Den polske målmand Wojciech Szczesny forlænger med FC Barcelona frem til sommeren 2027.

Den polske målmand Wojciech Szczesny fortsætter karrieren hos FC Barcelona.

Mandag oplyser storklubben, at keeperen har sat underskriften på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2027.

Nu 35-årige Szczesny kom til Barcelona i begyndelsen af den forgangne sæson, selv om han havde indstillet karrieren.

Han blev lokket til at genoptage karrieren, da Marc ter Stegen blev langtidsskadet, og det blev så succesfuldt for Szczesny, at parterne nu er blevet enige om en forlængelse.

- Szczesny har vist, at han stadig er en af bedste målmænd i europæisk fodbold, lyder det fra FC Barcelona.

Der bliver dog kamp om pladsen i målet i den kommende sæson. Således er Marc ter Stegen klar igen, og Joan Garcia er hentet hos lokalrivalen Espanyol.

Szczesny har tidligere spillet for storklubber som Arsenal, Roma og Juventus.

Han har desuden 84 landskampe for Polen.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT