Australsk nej til aboriginals anerkendelse kan splitte mere

Oven på lørdagens "nej" til afstemning om oprindelige folk rettigheder advarer analytikere om mere splittelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters efter lørdagens afstemning.

Her skulle i alt 18 millioner stemmeberettigede ved en folkeafstemning tage stilling til, om det oprindelige folk - størstedelen aboriginals - skulle skrives ind i den australske forfatning og tildeles en særlig politisk stemme.

60 procent var imod det forslag.

Også fra den oprindelige befolkning selv er der skuffede meldinger ovenpå lørdagens klare "nej".

- Det her viser, at Australien er et intolerant samfund, når det kommer til race, og det må stoppe, siger Len Clarke, der leder en lokal gruppe for aboriginals i den australske delstat Victoria ifølge mediet ABC.

Kun én af i alt otte delstater og territorier stemte "ja", nemlig hovedstaden Canberra, der er sit eget territorium.

Forslaget blev af ja-siden betragtet som en mulighed for at rette op på megen ulighed mellem den hvide majoritet og det oprindelige folk.

Foruden at inkludere det oprindelige folk i forfatningen ville forslaget også føre til oprettelsen af et repræsentativt råd, der i fremtiden skulle rådgive politikere om, hvordan ny lovgivning kan påvirke befolkningsgruppen.

Nej-siden har argumenteret for, at et repræsentativt råd vil give det oprindelige folk specielle - og dermed unfair - rettigheder i forfatningen.

Nogle har omvendt argumenteret for, at rådet ikke kommer til at have tilstrækkelig magt - og af den årsag stemt nej til forslaget.

Den oprindelige befolkning har boet på australsk jord i 60.000 år.

I dag består gruppen af 3,8 procent af landets i alt 26 millioner indbyggere.

/ritzau/