Magnus Carlsen sikrer verdensmesterskab nummer 20
30. DEC 2025 • 19:01 • SPORT
Magnus Carlsen vandt VM i lynskak for niende gang med finalesejr over Nodirbek Abdusattorov.
Den suveræne norske skakspiller Magnus Carlsen blev tirsdag verdensmester for 20. gang i karrieren.Det skete, da han vandt finalen i lynskak i Doha over Nodirbek Abdusattorov fra Usbekistan.
For blot to dage siden blev 35-årige Carlsen verdensmester for 19. gang, da han triumferede i hurtigskak.
Ifølge nyhedsbureauet NTB er det femte gang, at han vinder to forskellige discipliner ved samme mesterskab.
Han har nu vundet fem verdensmesterskaber i klassisk skak, seks i hurtigskak samt ni i lynskak.
I tirsdagens finale tabte Carlsen ellers det første parti, men han slog tilbage i det andet parti.
Tredje parti endte i remis, før Carlsen sikrede sig VM-titlen i fjerde parti.
/ritzau/
SENESTE SPORT
MESTE LÆST SPORT (48 T)
SENESTE RITZAU
30. DEC 2025 • 19:14 • INDLAND/KRIMINAL
Færøerne bandlyser to russiske rederier mistænkt for spionage30. DEC 2025 • 19:01 • INDLAND/KRIMINAL
Belgiske vafler solgt i Netto rundtom i landet tilbagekaldes