Isaksen er sat ud af spillet efter operation for sportsbrok

1. JUL 2026 • 20:47SPORT

Der kommer til at gå tid, før Gustav Isaksen er tilbage på banen. Han er onsdag blevet opereret for sportsbrok

Den danske landsholdsspiller Gustav Isaksen kommer til at misse det meste af optakten til den kommende sæson.

Han har døjet med en skade i længere tid, og onsdag meddeler hans klub, Lazio, at han er blevet opereret for sportsbrok,

Det skriver Lazio på klubbens hjemmeside.

Operationen blev udført på et hospital i München.

Kantspilleren skal nu igennem en længere genoptræning, og der er ikke meldt noget ud om, hvornår han vil være kampklar igen.

- Spilleren vil straks begynde sit genoptræningsprogram i henhold til den plan, der er lavet af Lazios lægestab, med det formål at give ham mulighed for at vende tilbage inden for den forventede tidsramme, skriver klubben.

25-årige Isaksen spillede i den forgangne sæson 30 Serie A-kampe for Lazio. Det blev til fem mål og en enkelt assist.

Derudover optrådte han i fem pokalkampe.

Den tidligere FC Midtjylland-spiller står noteret for 15 landskampe for Danmark, hvor han har udviklet sig til en stor profil de senere år. Han har scoret seks mål på landsholdet.

RITZAU

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT