FC Midtjylland henter venstreback i samarbejdsklub

11. MAJ 2026 • 19:16SPORT

FC Midtjylland får fra næste sæson tilgang af den 20-årige venstreback Dje Beni.

20-årige Dje Beni fra Elfenbenskysten skifter fra næste sæson til FC Midtjylland på en aftale, der gælder til udgangen af 2030.

Det oplyser den danske sølvvinder på sin hjemmeside mandag.

Dje Beni kommer til fra den portugisiske samarbejdsklub CD Mafra, som han har spillet 56 kampe for.

- Vi har fulgt Beni gennem længere tid og har haft et stort ønske om på et tidspunkt at hente ham til FC Midtjylland.

- Han er dynamisk, stærk offensivt og har allerede spillet rigtig mange kampe i en ung alder. Det vidner om både kvalitet og modenhed, siger sportschef Kristian Bach Bak til klubbens hjemmeside.

Beni glæder sig til gensynet med andre spillere som Ousmane Diao, Pedro Bravo, Elias Olafsson, Victor Bak og Valdemar Byskov, der alle har været forbi Mafra.

Og så kommer han til Danmark med store ambitioner.

- Jeg vil vinde trofæer med klubben og spille europæisk fodbold. Min helt store ambition er en dag at spille Champions League. Men først og fremmest vil jeg udvikle mit spil på alle parametre. Jeg ser frem til det, der venter, siger Beni til fcm.dk.

FC Midtjylland mistede søndag muligheden for at vinde mesterskabet, men er sikker på at slutte som nummer to. Torsdag spiller holdet pokalfinale mod FC København i Parken.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT