Dansk OL-roer tager bronze ved EM i Bulgarien

1. JUN 2025 • 11:49SPORT

Frida Sanggaard Nielsen slog fredag dansk rekord i singlesculler. Søndag vandt hun bronze ved EM.

Frida Sanggaard Nielsen kan se tilbage på et stort EM i roning.

Den 26-årige dansker, der to gange har deltaget ved de olympiske lege som en del af fireren uden styrmand, tager både en dansk rekord og metal med hjem.

Søndag roede hun sig til bronze i en finale i singlesculler, hvor kun deltagerne fra Storbritannien og Irland var bedre.

Frida Sanggaard Nielsen kæmpede sig i mål i tiden 7 minutter og 23,57 sekunder. Det var fem sekunder langsommere end i fredagens semifinale, hvor hun i tiden 7 minutter og 18,41 satte dansk rekord.

Københavneren har tidligere været med til at vinde bronze som en del af firkløveren ved VM i 2019.

EM i roning afvikles i bulgarske Plovdiv. Mesterskabet begyndte onsdag og slutter søndag.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT