August Holmgren taber første kvalifikationskamp i Australien
Det bliver ikke til noget nyt grand slam-eventyr for 27-årige Holmgren efter nederlag til østriger.
Den danske tennisspiller August Holmgren tabte natten til mandag dansk tid sin første kamp i kvalifikationen ved Australian Open.I to sæt blev han slået af østrigske Sebastian Ofner, som vandt opgøret med cifrene 6-4, 6-4.
Dermed er den 27-årige dansker ude af turneringen.
Den 27-årige dansker kom på alles læber sidste sommer, da han på sensationel vis kvalificerede sig til sin første grand slam-turnering ved Wimbledon.
Han nåede dengang hele vejen til tredje runde, hvor han blev slået ud.
Australske Alex de Minaur var en for stor mundfuld for danskeren, der ellers igen viste sig flot frem med offensiv og underholdende tennis.
August Holmgren ligger nummer 191 på verdensranglisten.
Den danske tennisstjerne Clara Tauson deltager også i Australian Open, der spilles i den australske storby Melbourne.
/ritzau/
