Sinner er klar til forsvare US Open-titel i finale mod Alcaraz
For tredje gang i år mødes Jannik Sinner og Carlos Alcaraz i finalen ved en grand slam-turnering.
Jannik Sinner er klar til finalen ved årets sidste grand slam-turnering, US Open, der i disse dage afvikles i New York.Det står klart, efter at verdensetteren natten til lørdag besejrede canadiske Felix Auger-Aliassime i fire sæt 6-1, 3-6, 6-3, 6-4.
I finalen, der spilles søndag amerikansk tid, møder den forsvarende US Open-vinder spanske Carlos Alcaraz, der ligger nummer to på verdensranglisten.
Alcaraz vandt sent fredag aften sin semifinale over serbiske Novak Djokovic.
Mødet mellem Sinner og Alcarez søndag bliver tredje gang i sæsonen, at de to tennisspillere står over for hinanden i en grand slam-finale.
I finalen ved French Open trak Alcarez det længste strå og kan dermed bryste sig af titlen som forsvarende French Open-vinder.
Wimbledone-finalen en måned senere endte i modsat fortegn med en sejr til den italienske verdensetter.
Dermed er der lagt op til et brag af dimensioner, når verdens to nuværende bedste mandlige tennisspillere mødes på banen i Billie Jean King National Tennis Center søndag.
/ritzau/