Trumps hospitalsskib kan tegne misvisende billede af Grønlands sundhed
Presset på sundhedsvæsenet i Grønland omhandler primært mangel på fast personale, siger professor emeritus.
Det grønlandske sundhedsvæsen er presset og har huller - men den kritik USA's præsident, Donald Trump, indirekte har rettet mod det, er misvisende.Sådan lyder vurderingen fra Kjeld Møller Pedersen, der er professor emeritus i økonomi og løbende i forskellige roller har gjort status på det grønlandske sundhedsvæsen.
- Jeg mener simpelthen, det er helt og aldeles misvisende, siger Kjeld Møller Pedersen med henvisning til Trumps udmelding.
Natten til søndag dansk tid lød det fra Trump på Truth Social, at et amerikansk hospitalsskib er på vej til Grønland for at "tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der".
Kjeld Møller Pedersen var næstformand i Grønlands Sundhedskommission, der i maj 2024 udgav en betænkning om sundhedsvæsenet i Grønland, der konkluderede, at det var presset.
Godt et år efter udkom Grønlands Sundhedsråd, som han er formand for, med en årsrapport, der konkluderede, at sundhedsvæsenet fortsat er presset.
Men han understreger, at det overordnet set handler om fast personale.
- Der hvor det er mest presset er i virkeligheden, at de (Grønland, red.) har vedvarende personalemangel. Og når man ser på bemandingen, så er folk deroppe relativt kort tid. Der er alt for få, der slår sig ned varigt, siger han.
Netop det løser et potentielt hospitalsskib eksempelvis ikke.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger søndag morgen til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.
Han understreger derudover også, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.
- Hvis der er brug for en særlig behandling, så får de den i Danmark, siger han.
Grønland hjemtog ansvaret for sundhedsområdet for mere end 30 år siden.
Den nordligste ø i Kongeriget har et samarbejde med Danmark på sundhedsområdet. Det betyder blandt andet, at hvis grønlandske patienter har brug for specialiseret behandling, kan de få det i Danmark.
Derudover rejser danske specialister også til Grønland eksempelvis nogle dage om måneden, siger Kjeld Møller Pedersen.
Der er nemlig en grænse for, hvor specialiseret sundhedsvæsenet i Grønland kan være.
- Med en befolkning på omkring 57.000 så er der simpelthen grænser for, hvor specialiseret man kan være, siger han.
I årsrapporten for 2025 konkluderer rådet også, at der på eksempelvis området for nyretransplantationer ikke er nok patienter i Grønland modsat i Danmark.
I Danmark foretages der omkring 250 transplantationer om året, hvor det statistisk set vil være omkring to om året i Grønland.
- Det ville være dybt uforsvarligt, fordi sandsynligheden for, at der kommer komplikationer, når læger skal lave en eller to nyretransplantationer om året, er alt for høj, siger Kjeld Møller Pedersen.
Overordnet set konkluderede Sundhedsrådet i Grønland i den seneste årsrapport, at problemerne i sundhedsvæsenet har rod i mangel på fast personale.
- Mange forbedringsmuligheder i sundhedsvæsenet afhænger af rekruttering og fastholdelse af ansatte, men der findes desværre ikke snuptagsløsninger, lød det.
/ritzau/
