Professor: Lønløft er ikke nok til at tiltrække flere pædagoger

5. JUL 2024 • 19:30INDLAND/KRIMINAL

Planlagt lønløft er ikke stort nok til at tiltrække flere ansøgere til velfærdsuddannelser, vurderer forsker.

Lønnen betyder noget, når unge vælger uddannelse - men det lønløft, som blandt andre pædagoger og sygeplejersker er blevet lovet i 2026, er ikke nok til at tiltrække flere ansøgere til uddannelserne.

Det vurderer professor MSO ved Vive Børn og Uddannelse Hans Henrik Sievertsen.

- Hvis lønnen skal spille en rolle, og hvis der i forvejen er tale om nogle job, der lønmæssigt ikke er på niveau med andre uddannelser - for eksempel ingeniøruddannelser - så skal vi meget længere op lønmæssigt, siger han.

Når unge skal søge uddannelse, bærer valget præg af interesse, men også studiemiljø og arbejdsvilkår. Og her er lønløftet ikke nok til at kompensere for arbejdsmiljøet i velfærdsfagene, vurderer Hans Henrik Sievertsen.

- Det er både travlhed og pressede arbejdspladser, der har præget omtalen af velfærdsuddannelserne det seneste år. Det giver en dårlig spiral, fordi der med færre ansøgninger også er færre til at løfte opgaven, siger han.

Lønløftet til pædagoger lyder på 1800 kroner mere om måneden fra 2026.

Fredag klokken 12.00 var der ansøgningsfrist for kvote 1-ansøgninger til videregående uddannelser.

85.152 har ansøgt om videregående uddannelser, og der er generelt et stigende antal ansøgninger til de såkaldte STEM-ansøgninger, der er tekniske og naturvidenskabelige.

Civilingeniør var med 4467 ansøgninger den mest populære uddannelse. Ansøgningstallet steg med 11 procent i forhold til sidste år og slog dermed pædagoguddannelsen af førstepladsen.

Modsat falder interessen for velfærdsuddannelserne.

Antallet af ansøgninger til pædagoguddannelsen er faldet med 10 procent i forhold til sidste år.

Det bekymrer uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), siger hun i en pressemeddelelse.

- Det er bekymrende, når vi er på vej mod en tid, hvor små ungdomsårgange vil give mangel på studerende og arbejdskraft på tværs af sektorer og i mange brancher, siger hun.

Hun ser et behov for reformer, som professionshøjskolerne har kaldt på, siger hun videre.

Kvote 1-ansøgere bedømmes udelukkende på resultatet af den gymnasiale uddannelse.

Det betyder, at studerende med højt karaktergennemsnit får plads på den videregående uddannelse før elever med et lavere gennemsnit.

Kvote 2 er for ansøgere, som ikke har karaktergennemsnit til at komme ind via kvote 1, eller som har brug for at blive vurderet på kvalifikationer ud over eksamensgennemsnittet.

Ansøgerne til både kvote 1 og kvote 2 får besked om optagelse på uddannelserne den 26. juli.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU