Minister lemper regler for hvornår ulve må skydes

26. JAN 2026 • 12:58INDLAND/KRIMINAL

Dyreholdere og jægere får ret til at skyde ulve, der angriber bag ulvesikret hegn eller truer jagthunde.

Reglerne for, hvornår ulve må skydes i naturen, bliver nu lempet.

Det oplyser minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S).

Lempelsen gælder for dyreholdere og jægere, som fremover får mulighed for at skyde ulve, der ikke reagerer på varslingsskud.

- Det her er et svar på en situation, hvor vi får stadig flere ulve. Ulven må være her, men det må ikke være på bekostning af mennesker og husdyr, siger ministeren.

Hidtil har det været sådan, at en dyreholder efter et angreb bag et ulvesikret hegn - et hegn med ekstra strømførende tråde - kunne søge om tilladelse til at skyde ulv.

Fremover får dyreholderne "en umiddelbar ret" til at skyde ulve bag ulvesikrede hegn, hvis ulven ikke reagerer på et varslingsskud.

Forudsætningen er dog, at den person, der skyder ulven, har jagttegn og jagttilladelse.

Med lempelsen af reglerne har man ladet sig inspirere af, hvordan man gør i Sverige, oplyser ministeren.

Også jægere, der oplever nærgående ulve i forhold til jagthunde, får umiddelbart mulighed for at skyde ulv.

Jægeren skal forinden have forsøgt at skræmme ulven væk med et varslingsskud.

I efteråret berettede en jæger fra Varde-området i flere medier, at han under en jagt havde oplevet, at en flok ulve nærmede sig mandens jagthund.

Der var ifølge jægeren tale om opsøgende og truende adfærd fra ulvene over for jagthunden.

Ulvene trak sig dog til sidst, og jagthunden kom med hjem i god behold.

Det fik Danmarks Jægerforbund til at efterlyse en juridisk afklaring af, hvordan en jæger skal agere i en sådan situation.

Det er det, ministeren nu reagerer på, forklarer han:

- Vi har hørt beretninger om jægere, der har været usikre på, hvordan de skulle håndtere sådan en situation.

- Så hvis ulven kommer tæt på, er aggressiv og ikke flygter, når du har affyret varslingsskud, så har du mulighed for at nedlægge den, siger Jeppe Bruus.

Spørgsmål: Kan den her nye praksis, hvor der ikke skal søges om forudgående tilladelse, risikere at føre til ulovligt drab på ulve?

- Nej, tværtimod. Vi ved godt, at der er historier om ulve, der er skudt ulovligt, altså decideret krybskytteri. Det må man ikke. Det er strafbart. Derfor handler det her også om at få det ind i nogle ordentlige rammer, hvor der er styr på situationen.

Spørgsmål: Men hvordan kan det bevises, at en ulv ikke har reageret på et varslingsskud, og at man således har været berettiget til at skyde den?

- Hvis man nedlægger en ulv inden for de her regler, kommer en myndighedsperson ud og kontrollerer omstændighederne.

- Jeg har stor tiltro til, at man som jæger lever op til det etiske regelsæt, man har, og de regler, der er på området, siger Jeppe Bruus.

Fra både Dansk Fåreavl og Danmarks Jægerforbund lyder der rosende ord om ministerens initiativ.

- De nye regler giver os endelig mulighed for at handle hurtigt og effektivt, når ulve truer vores dyr.

- Det betyder, at vi får bedre betingelser for at beskytte vores får, siger formand for Dansk Fåreavl Bente Østergård i en pressemeddelelse.

De nye regler indføres ifølge ministeriet i vildtskadebekendtgørelsen og træder i kraft 1. juli 2026.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT