Forventet dansk babyboom er blevet væk

Markant faldende fødselstal sidste år og formentlig i år ligger langt under en prognose fra Danske Regioner.

Fra 2021 til 2022 faldt antallet af små nye danskere med 4693. I 2022 fik 57.291 danske kvinder et barn - otte procent færre end året før.

Det viser de nyeste tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

- Det lavere fødselstal er jævnt fordelt over hele landet og ikke et storbyfænomen, siger jordemoder Lene Friis Eskildsen fra landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital.

Hun udgør halvdelen af formandskabet for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF) i RKKP.

Fødselstallet går naturligt op og ned. Men netop i disse år er der det højeste antal kvinder i den fødedygtige alder i 40 år.

Men efter et højt fødselstal i 2021 er fødselstrangen igen dalet, og det ser ud til at fortsætte.

- Tallene indtil nu i år fra hele Region Hovedstaden, der står for godt en tredjedel af de danske fødsler, viser, at vi lander på omkring samme lave fødselstal som 2022, siger Lene Friis Eskildsen.

Ifølge en prognose fra Dansk Regioner skulle fødselstallet nu være på over 70.000 årlige fødsler. Prognosen ramte altså langt over 10.000 fødsler forbi sidste år og med samme tendens i år.

Ifølge professor Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter, Vive, har faldende fødselstal, hvis de fortsætter, konsekvenser for mange dele af samfundet.

- Selvfølgelig for kapaciteten på fødeafdelingerne. Men siden også for kommunernes dagtilbud samt for folkeskolen. Falder fødselstallet, er der jo ikke samme behov for at udbygge aktiviteterne som ventet, siger han.

I sidste ende betyder faldende fødselstal også færre skattebetalende borgere om 25-30 år.

Blandt jordemødre og fødselslæger diskuteres det ivrigt, hvorfor kvinder pludselig får færre børn.

Fødselslæge Charlotte Brix Andersson mener, at en generel usikkerhed om økonomi og fremtid spiller ind, når familieforøgelsen planlægges.

Professor Kurt Houlberg siger:

- Corona, krig og klimaforandringer kan have en effekt. Men man skal nok stadig være varsom med allerede nu at lave forhastede langvarige konklusioner.

Regionernes tal omfatter alle fødende kvinder med dansk cpr-nummer, og som har født på et dansk hospital. Kvinder, der føder hjemme eller på privat fødeklinik ved hjælp af en privatpraktiserende jordemor, tæller ikke med. Heller ikke danske kvinder, som føder i udlandet, er inkluderet i tallene.

/ritzau/