Blodprøve afslører testikelkræft flere år tidligere

Tidlige tegn på testikelkræft kan afsløres i blodprøve, viser ny forskning.

Det viser et dansk forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Kristian Almstrup, seniorforsker ved Rigshospitalet og lektor på Københavns Universitet, har sammen med sit forskerteam gjort et gennembrud i arbejdet med at forbedre diagnosticeringen af testikelkræft.

Forskerne har identificeret et såkaldt mikroRNA, der kan spores i en blodprøve og kan afsløre sygdommen flere år tidligere end de metoder, der bruges til at stille diagnosen i dag.

RNA er et enkeltstrenget molekyle, der minder om DNA, men er mere fleksibelt og kan fungere som både informationsbærer og enzym.

Et bestemt mikroRNA frigives, så snart der opstår en kræfttumor i testiklerne. Ellers kan det typisk vare flere år, før tumoren kan mærkes.

De fleste kræftformer får man med alderen. Men 300 unge mænd får hvert år konstateret testikelkræft. De fleste overlever. Men de skal leve et langt liv med canceren i bagagen.

- At få en cancer som ung kan medføre, at man resten af livet er bekymret for tilbagefald. Behandlingen har også en del sideeffekter siden hen, så jo før canceren opdages, jo bedre, siger Kristian Almstrup.

Frygten for tilbagefald kan præge livet i mange årtier. Med den nye metode vil en simpel blodprøve også kunne give hurtigt og pålideligt svar på, om sygdommen er vendt tilbage.

- Jo tidligere, vi opdager testikelkræft, jo mildere kan behandlingen blive. Det øger chancen for at bevare både fertilitet og hormonproduktion, siger Almstrup.

Bivirkninger fra behandlingen kan være ufrugtbarhed, som rammer nogle. Derfor får man typisk nedfrosset sæd inden behandlingen. Mangel på testosteron og træthed er andre bivirkninger.

På sigt kan teknologien også bruges til at screene særlige risikogrupper, såsom mænd med fertilitetsproblemer eller familiær disposition for testikelkræft.

Det er op til blandt andet Sundhedsstyrelsen, om blodprøven skal tages i anvendelse.

- Det vil være for omfattende at screene alle unge mænd. Men man kunne gå efter særlige risikogrupper, der har svært ved at få børn, eller hvor testiklerne ikke er faldet ned i pungen ved fødslen, siger Almstrup.

/ritzau/