Forskere fandt skjult åreforkalkning hos ellers raske unge voksne

Et danskledet forskningsstudie vil forebygge hjerte-kar-sygdomme gennem tidlig opdagelse.

Danske forskere har de seneste to år jagtet åreforkalkning hos tusindvis af raske voksne i den periode, hvor tilstanden er tavs - altså uden symptomer.

Og her har de påvist åreforkalkning, der er forbundet med hjerte-kar-sygdomme, hos hver 13. person i alderen 18 til 29 år.

Det har været en del af et danskledet forskningsinitiativ med navnet React, der omhandler forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme gennem tidlig opdagelse.

Lørdag morgen er resultaterne af studiet blevet fremlagt på en hjertekongres i München og offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift New England Journal of Medicine.

Henning Bundgaard er leder af den danske del af projektet, der er et forskningssamarbejde med Spanien, og professor og overlæge ved afdelingen for hjertesygdomme på Rigshospitalet.

- Det, som vi har som formål i det her projekt, er, at vi kommer til at udvikle meget, meget bedre forebyggelse af åreforkalkning i fremtiden. Vi ved, det kan forebygges, men det kræver, at vi finder en ny måde at opdage det på, siger han.

I alt har 16.808 raske voksne i alderen 18-70 år deltaget i studiet. De er blevet undersøgt for skjult åreforkalkning ved hjælp af blandt andet ultralydsskanninger og CT-skanninger.

Aflejringer i blodårerne blev påvist hos cirka 1 ud af 13 voksne i alderen 18–29 år, og forekomsten steg med alderen. Blandt de 60–70-årige var kun 1,9 procent af mændene og 8,1 procent af kvinderne uden åreforkalkning.

Åreforkalkning i pulsårerne medfører gradvis forsnævring og kan i sidste ende blandt andet føre til blodprop i hjernen eller hjertet.

Henning Bundgaard peger på, at man i mange år har vidst, at åreforkalkning gradvist udvikler sig gennem en række år.

Det nuværende værktøj, læger kan bruge til at finde patienter i øget risiko, baserer sig dog kun på "fem simple faktorer", siger overlægen.

Det er køn, alder, rygning, blodtryk og kolesteroltal.

- Vi vender det hele på hovedet. Vi vil se, om man har åreforkalkning eller ikke har åreforkalkning, siger han og henviser til, at det nuværende værktøj ikke er godt nok og ikke har identificeret tilstanden hos alle de personer i forsøget, hvor forskerne påviste det.

Studiet tegner et samlet alders- og kønsspecifikt atlas over tidlig åreforkalkning.

- Det, vi har fra studiet her, er, at vi har etableret grundlaget for, hvem er det, vi skal gå ind og arbejde med, siger han og henviser til næste fase af projektet.

Over de næste fem år vil forskerne undersøge behandling af tidligt påvist åreforkalkning, og hvem der vil have gavn af det.

Studiets resultater betyder ikke, at alle nu fremover automatisk skal screenes. Men Henning Bundgaard understreger, at formålet med projektet også er at finde frem til en måde, hvorpå en bred screening er muligt.

Han henviser blandt andet til, at screening og tidlig diagnostik i mange år har været centralt inden for kræftområdet, hvilket nu bør rykke sig til hjerteområdet.

- Vi tænker, at vi i fremtiden skal udvikle screeningsprogrammer, så vi har mulighed for at forebygge denne her store dræber. Ikke alene i Danmark, men faktisk globalt set, siger Henning Bundgaard.

Ifølge tal fra 2024 fra Hjerteforeningen dør en ud af fem danskere af hjerte-kar-sygdomme, der i langt de fleste tilfælde skyldes åreforkalkning.

RITZAU