Danskere lever færre år uden sygdom end de fleste i EU
Danskerne lever i gennemsnit 62,4 sunde leveår, mens italienerne ligger i top med 73,4 sunde leveår.
Italienere kan se frem til 11 flere år uden de begrænsninger, sygdom medfører, end danskere.Det viser tal fra EU's statistikbureau, Eurostat, over antal sunde leveår fordelt på de 27 EU-lande.
Tallene viser, at danskerne har 62,4 sunde leveår, mens italienerne ligger i top med 73,4 sunde leveår.
Tallet bygger på Eurostats indikator "Healthy Life Years", som måles gennem befolkningens egen vurdering af eget helbred.
Det er ikke kun italienerne, der står til at leve længere uden sygdom. 18 nationaliteter ligger over Danmark i statistikken.
Nabolande som Sverige og Norge har også flere sunde leveår end Danmark. I Sverige er det 67,5, mens det i Norge er 64,8.
Diabetesforeningen har kigget på tallene og slår på baggrund af den danske placering på listen "sundhedsalarm".
Det siger foreningens administrerende direktør, Claus Richter, i en pressemeddelelse.
- For tallene viser, at vi i Danmark for længe har været fodslæbende, når det kommer til sundhedsfremme og at forebygge kroniske sygdomme som for eksempel type 2-diabetes, der er i eksplosiv vækst, siger han.
Sunde leveår er de år, en person kan forvente at leve uden begrænsninger i dagligdagen på grund af helbred.
Tallene fra Eurostat dækker over 2024, der er det første år, hvor de danske tal er opgjort efter samme metode som resten af EU.
Danskernes gennemsnitslevealder stiger år for år, men Claus Richter mener, at tallene fra Eurostat understreger, at danskerne lever længere - men ikke bedre.
Det skyldes ifølge ham blandt andet et sundhedsvæsen, der prioriterer behandling frem for sundhedsfremme og forebyggelse.
Derudover peger han på en forældet kassetænkning rent økonomisk, hvor en udgift i en kasse "sjældent kan retfærdiggøres" af en gevinst i en anden kasse.
- Det er en tragedie for hvert eneste menneske, men også for vores samfund. Sygdom trækker mange tusinde årsværk ud af arbejdsstyrken. Derfor er der brug for et paradigmeskifte, hvor vi ser forebyggelse og sundhedsfremme som en investering - ikke en udgift, siger han.
Diabetesforeningen foreslår, at Danmark får et nationalt måltal for sunde leveår skrevet ind i lovgivningen.
Visionen for 2045 er, at Danmark skal være blandt de lande i Europa med flest sunde leveår for befolkningen.
For at understøtte den vision foreslår foreningen blandt andet et Sundhedsøkonomisk Råd, der kan prioritere og vurdere, hvad forebyggende indsatser er værd på lang sigt.
RITZAU
