Ansøgningerne til de store velfærdsuddannelser falder markant

Lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen oplever store fald i ansøgningerne. Sygeplejerskerne stiger.

Antallet af førsteprioritetsansøgninger til de fire store velfærdsrettede uddannelser som lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver falder samlet set med seks procent siden sidste år.

Det viser nye tal fra Danske Professionshøjskoler, efter der fredag klokken 12 var deadline for ansøgninger til videregående uddannelser.

- Jeg må sige, at jeg er rigtig ærgerlig over det. Jeg havde håbet, at vi i det mindste kunne se, at det fladede ud på den nedadgående kurve, men det går i stedet endnu et stykke nedad i år, siger Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.

Ansøgningerne til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen falder, mens sygeplejerskerne oplever en stigning på en enkelt procent.

Faldet er størst hos pædagogerne med 10 procent færre ansøgninger i forhold til sidste år.

Udviklingen vækker stærk bekymring i pædagogernes forbund.

- Det faldende ansøgertal er en tikkende bombe under kvaliteten i vores institutioner. Vi har advaret om det i årevis, og nu skal politikerne simpelthen sætte ind, siger Eisa Rimpler, formand for Bupl - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

Kvaliteten i daginstitutionerne er allerede presset, og det kan blive værre med færre ansøgere, advarer forbundet.

Til læreruddannelsen er der syv procent færre ansøgere, mens antallet af ansøgere til socialrådgivernes uddannelse falder med seks procent.

Tendensen har stået på i flere år.

I 2015 havde de fire professionsuddannelser samlet set 18.474 ansøgere. Nu er tallet 11.873 - et fald på 36 procent.

Selv om sygeplejerskerne oplever en lille stigning på en procent i år, halter feltet stadig bagud fordums tid. I 2015 søgte 5651 ind som sygeplejerske, mens det i år er 3584.

Læreruddannelsen har holdt det mest stabile niveau. I 2015 søgte 2771 ind for at uddanne sig som lærer, mens tallet i 2024 er 2387. Det er et fald på 36 procent samlet set.

Camilla Wang peger særligt på to faktorer, der kan forklare nedturen. Dels er de unge optagede af gode arbejdsvilkår og løn, og her kan professionsuddannelserne skræmme dem væk.

Dertil er de unge også optaget af ikke at vælge et for specifikt felt, men i stedet holde mulighederne åbne, og det kan også synes svært med de professionsrettede uddannelser.

- Derfor er vi optaget af, at man fra politisk side har lovet en reform efter sommerferien. Det er helt nødvendigt, at den åbner muligheder for, at man bedre kan videreuddanne sig, gøre karriere og skifte spor senere i sit liv.

Udviklingen begrænser sig ikke kun til de velfærdsrettede områder- det er alle professionshøjskoler, der samlet set går tilbage.

I 2015 var der 33.506 ansøgere til landets professionshøjskoler, mens det i 2024 er 22.913.

Enkelte steder går det fremad.

Hos radiograferne og bioanalytikerne går man henholdsvis otte og seks procent frem.

Professionshøjskolerne klynger sig til håbet om, at regeringens kommende reform efter sommerferien kan tage livtag med problemet.

- Man skal gøre sig lidt umage for at bevare det gode humør og optimismen. Jeg klynger min optimisme på, at regeringen har lovet os en reform efter sommerferien, og jeg har en forventning om, at det ikke bare er symbolske småjusteringer hist og pist, siger Camilla Wang.

/ritzau/