Socialdemokratiet er stålsat på pensionsudspil trods regeringsmodstand

Ifølge politisk ordfører i S behøver det ikke være et valg, om Danmark investerer i forsvar eller pension.

Det siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen (S), til Ritzau.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen (V), fastslog på Venstres landsmøde lørdag, at han ikke ser, at Danmark bruger milliarder af kroner på at stoppe eller reducere stigningen af pensionsalderen, hvis det betyder, at der ikke kan investeres i danskernes tryghed og sikkerhed.

Ifølge Venstre-formanden skal Danmark i en årrække bruge 300 milliarder kroner for at leve op til Natos styrkemål, som kommer i 2025.

Men selv om Troels Lund Poulsen lægger op til, at det kan blive et valg mellem pension og forsvar, mener Christian Rabjerg Madsen ikke, at det er enten eller.

- Det er et spørgsmål om politiske valg og prioriteringer.

- Jeg mener helt klart, at det er muligt, at Danmark kan leve op til Nato-kravene og stadig investere i pension. Og det er det, som Socialdemokratiet kommer til at føre økonomisk politik efter.

- Derudover er der en række andre opgaver også, såsom klimasikring, den grønne omstilling og vores velfærdssamfund. Det betyder, at der er flere ting, der skal prioriteres på Christiansborg. Det er vi selvfølgelig klar til.

Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det "velkendt", at regeringspartierne har forskellige synspunkter på pensionsområdet.

Men trods uenighed angående pension giver Christian Rabjerg Madsen Troels Lund Poulsen ret i, at der er behov for mere klimasikring i Danmark.

Og han afviser heller ikke, at Socialdemokratiet vil indgå i et nyt national kompromis, som Troels Lund Poulsen mener, der er behov for.

- Vi må tage en drøftelse med vores gode regeringspartner i både Venstre og Moderaterne om, hvordan vi tilrettelægger arbejdet, siger Christian Rabjerg Madsen.

Hos det tredje regeringsparti, Moderaterne, er der heller ikke direkte modstand mod et nyt nationalt kompromis.

- Vi er åbne for at diskutere det, men vi har ikke lagt os fast på det, lyder det fra politisk ordfører Monika Rubin (M).

Danmark indgik sidst et nationalt kompromis i 2022, da Ukraine blev invaderet.

Her blev det aftalt at bruge langt flere penge på forsvar, så Danmark endelig levede op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af BNP på forsvar.

Dengang blev det indgået af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Konservative og Radikale Venstre.

/ritzau/