SF er ude af beskæftigelsesreform: Der er tale om et ungeløftebrud

8. APR 2025 • 16:40ERHVERV/POLITIK

Forhandlingerne om en reform af beskæftigelsesindsatsen fortsætter tirsdag aften, men det bliver uden SF.

Regeringens reform af beskæftigelsesindsatsen bliver uden deltagelse af SF.

Partiet har tirsdag meldt sig ud af forhandlingerne, der er i den afgørende fase.

Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF) mener, at regeringens udspil til reformen handler mere om at "svinge sparekniven end at hjælpe de mennesker, det drejer sig om".

- Det er jo absurd, at man taler om et ungeløft, og så vil regeringen her spare på indsatser for udsatte unge og unge på kanten af arbejdsmarkedet.

- Der er nærmere tale om et ungeløftebrud, siger Karsten Hønge i en skriftlig kommentar.

Han henviser her til, at regeringen har italesat de 43.000 unge uden uddannelse og arbejde som en vigtig prioritet for regeringen.

Også De Radikale har kritiseret, at der i reformen skal spares på de sårbare unge.

Ifølge De Radikale vil regeringen spare 400 millioner kroner ved at skære ned på en beskæftigelsesindsats, hvor der foretages test af læse- og regnefærdigheder, så man kan tilrettelægge et beskæftigelsesforsøg bedst muligt til de unge.

SF skriver i en pressemeddelelse sendt til Ritzau, at det drejer sig om et trecifret millionbeløb, som reformen vil spare på indsatser til udsatte unge.

Overordnet set er der tale om en spareøvelse med reformen af beskæftigelsesindsatsen.

Regeringen ønsker at finde besparelser for tre milliarder kroner i 2030 ved blandt andet at fjerne et lovkrav om, at kommunerne skal have et jobcenter.

For regeringen handler det om, at "vi kan bruge vores penge bedre", som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) formulerede det, da hun præsenterede regeringens udspil i februar.

- Jeg tror også, det bliver et bedre system både at være borger og medarbejder i, hvis vi tør slippe noget af den nationale styring, der har været bygget op over en årrække, sagde hun.

Forløbet om en reform af beskæftigelsessystemet har været langt.

Emnet stod noteret i regeringsgrundlaget fra 2022, mens der i maj 2023 blev nedsat en ekspertgruppe, der skulle udarbejde forslag til en reform af det længe kritiserede område.

I sommeren 2024 afleverede ekspertgruppen så sine anbefalinger, og først nu i foråret 2025 er aftalen ved at være på plads.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT