Radikale vil grundlovssikre borgeres ret til bedre klima og miljø

31. MAJ 2023 • 21:18ERHVERV/POLITIK

"En grøn grundlov" skal ifølge R-leder grundfæste retten til rent drikkevand, ren luft og et bedre klima.

Partier kritiserer under onsdagens afslutningsdebat i Folketinget regeringen for ikke at gøre nok for den grønne omstilling.

Faktisk er der intet område, hvor manglen på handling er større end det grønne område, siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, i sin tale.

Han vil derfor have, at miljø- og klimarettigheder indskrives i den danske grundlov. Han kalder det "en grøn grundlov".

- Fisk dør i Danmarks indre farvande. Antallet af arter i den danske natur går ned, ikke op. Drikkevandet bliver ikke bedre, men dårligere.

- Udbygning af vind, sol og grøn fjernvarme på land er gået i stå eller går for langsomt, siger Lidegaard.

En grøn grundlov skal ifølge den politiske leder sikre "nuværende og kommende borgeres ret til ren luft, rent drikkevand, ren mad og statens pligt til at beskytte naturen og bidrage til et sikkert klima".

For hverken borgernes natur-, miljø- eller klimarettigheder er indskrevet i Grundloven, som det er i dag, siger han.

Martin Lidegaard siger, at flere lande allerede har gjort det.

Ud af 193 FN-lande har 149 lande grønne bestemmelser i sin forfatning. Det gælder også Sverige og Norge - og stort set alle lande, vi sammenligner os med, siger han.

Da der efter talen er spørgsmål fra salen, siger Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, at "en grøn grundlov lyder meget spændende".

- Det glæder jeg mig til at høre mere om, siger hun.

Også SF kalder forslaget "super fint".

- Det foreslog SF tilbage i 2003 - vi er så klar, skriver formand Pia Olsen Dyhr (SF) på det sociale medie Twitter.

Efter talen uddyber Martin Lidegaard over for Ritzau, at grønne borgerrettigheder i Grundloven konkret vil betyde, at alle borgere kan lægge sag an, hvis en regering ikke lever op til sine forpligtelser.

- Lige nu har vi et klimaråd, der siger: Fy! Og det er vi glade for. Men hvis det var en rettighed, så kunne du, jeg og alle grønne organisationer simpelthen lægge sag an, siger han.

Han tilføjer, at borgerbevægelser i Norge, Tyskland og Slovenien har lagt sag an mod deres respektive regeringer og fået medhold.

Grundloven blev sidst ændret i 1953. Martin Lidegaard siger, at han godt ved, at forslaget er "et longshot". For det er svært at ændre den danske grundlov.

Han vil i første omgang invitere Folketingets partier til dialog.

Under afslutningsdebatten er det ikke kun Radikale Venstre, der siger, at SVM-regeringen skal gøre mere for den grønne omstilling.

Heller ikke Enhedslisten mener, at regeringen gør tilstrækkeligt for at løse klimakrisen, siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL) i sin tale.

Hun siger, at regeringen er med til at lave "en falsk krisefortælling" om, at Danmark er i økonomisk krise, og at der ikke er råd til at handle på klimaet.

Imens holder det billede ikke, mener Mai Villadsen. Hun henviser til, at regeringen i sidste uge opjusterede det økonomiske råderum frem mod 2030 med 16 milliarder kroner. Råderummet er en opgørelse over statens forventede overskud i fremtiden.

- Natur- og klimakrisen er dyb og omfattende, og det skal vi selvfølgelig handle på sammen, siger Mai Villadsen.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

21. JUN 2024 • 10:18ERHVERV/POLITIK
Nyhed trukket tilbage

SENESTE RITZAU