R og SF skrinlægger plan om klimarettigheder til alle

Grundloven er svær at ændre, og grønne partier i regeringen har sat ambitioner om at tilføje klima på pause.

Men det kommer ikke til at ske foreløbig.

De Radikale og SF, som tidligere har stået bag et lovforslag i Folketinget om at nedsætte en grundlovskommission for natur- og klimarettigheder, og som nu er gået i regering, erkender, at det er skrinlagt indtil videre.

- Det at lave en ny grundlov. Det tager lidt længere tid end fem år, så vi har været mest optaget af at få gjort noget her og nu. Men vi lever stadig med drømmen om at få naturen ind i Grundloven, siger Martin Lidegaard (R).

Ændringer af Grundloven er ikke noget, man bare lige gør.

Historien vidner om det. Loven er ændret fire gange, siden den blev skrevet i 1849. Det kræver blandt andet en vedtagelse i Folketinget, et folketingsvalg, en bekræftende vedtagelse og en folkeafstemning. Loven blev senest ændret i 1953.

Helt konkret ønskede De Radikale og SF i 2023 en grundlovskommission, der skulle se på, hvordan retten til rent drikkevand, ren luft og flere andre rettigheder kunne skrives ind i Grundloven, så fremtidens generationer var sikret.

- Det liv, vi lever i dag, har kæmpe indflydelse på næste generation, som ikke har valgretten i dag, så derfor synes vi, at det giver mening, at Grundloven stadfæster deres rettigheder, så vi ikke ødelægger det for dem, siger Martin Lidegaard.

Derfor er det stadig partiets politik, understreger han, men han siger også, at det ikke er noget, der kommer til at ske de kommende år.

- Vi har stadig som mål i Radikale Venstre at få en grøn grundlov, men det er ikke del af regeringsgrundlaget. Til gengæld er det med, at vi får en biodiversitetslov med 30 procent beskyttet natur, heraf 10 procent strengt beskyttet. Det er en kæmpe ambition.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, bekræfter, at grundlovsændringer ikke har været del af forhandlinger på Marienborg og ej heller er kommet med i regeringsgrundlaget.

- Det er ikke del af regeringsgrundlaget, så vi kommer ikke til at arbejde med den de næste fire år. Men SF's politik er SF's politik, siger Pia Olsen Dyhr, som ikke kommer ind på det grønne i sin grundlovstale på Metalskolen i Jørlunde på Sjælland.

Spørgsmål: Hvorfor bragte I det ikke til bordet?

- Regeringsgrundlaget er 77 sider. Vi kunne selvfølgelig godt have forhandlet alle politikområder. Men så havde vi nok set et regeringsgrundlag på flere tusinde sider.

- Vi har valgt at prioritere kræfterne på at forbedre forholdene for børn og unge, at fokusere på en ambitiøs grøn omstilling, blandt andet et nationalt sprøjteforbud, og vi har også været optaget af at afskaffe store bededag, siger Pia Olsen Dyhr.

/ritzau/