OVERBLIK: SVM-regeringen er en sjældenhed i dansk politik

Kun tre gange siden Besættelsen har danske regeringer haft deltagelse af partier, der sidder på et flertal.

Den kommende regering bliver noget af en sjældenhed i dansk politik, ved det at den er en af meget få regeringer, der har et flertal bag sig.

De tre partier har ganske vist kun 89 mandater og ikke de 90 mandater, der udgør mere end halvdelen af Folketingets medlemmer. Men i praksis er flertallet sikret.

Læs her om formalia og historikken bag danske flertalsregeringer:

* I Danmark er der negativ parlamentarisme. Det betyder, at en regering kan dannes og sidde, så længe der ikke er et flertal imod den. De fleste regeringer under den nuværende grundlov har været mindretalsregeringer, men der er undtagelser.

* Det seneste eksempel på en flertalsregering – dog kun med de akkurat nødvendige 90 mandater - var Poul Nyrup Rasmussens (S) firkløverregering med Socialdemokratiet, De Radikale, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti i 1993. Flertallet røg efter kort tid, da CD’eren Bente Juncker gik af som minister, blev ekskluderet fra partiet og blev løsgænger.

* Hilmar Baunsgaard fra De Radikale blev i 1968 statsminister i en flertalsregering bestående af Venstre, De Konservative og De Radikale. Den holdt i tre år.

* I 1960 dannede Viggo Kampmann (S) en flertalsregering med S, R og Retsforbundet. Også i den foregående periode – fra 1957-1960 havde Danmark en flertalsregering med H.C. Hansen (S) som statsminister og samme partikonstellation.

* Den smalleste regering siden 1953 var Poul Hartlings rene Venstre-regering i 1973. Den havde blot 22 mandater og holdt til 1975. Den næstsmalleste var Lars Løkke Rasmussens V-regering i 2015 med 34 mandater. Han udvidede den året efter til en VLAK-regering.

Kilder: Ritzau, folketinget.dk, Altinget og hf-kurset.dk.

/ritzau/