Minister afviser kritik: Store bededag bliver genindført i 2030

23. JUN 2026 • 14:14ERHVERV/POLITIK

Dansk Folkeparti udfritter beskæftigelsesministeren i Folketingssalen om planer om at genindføre helligdag.

Regeringen kommer til at gennemføre planerne om at genindføre store bededag som helligdag i 2030.

Det siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) tirsdag i Folketingssalen under førstebehandlingen af et beslutningsforslag om at genindføre store bededag som helligdag.

- Det står fuldstændig klart i regeringsgrundlaget, at store bededag genindføres i 2030, siger hun.

Dansk Folkeparti, der står bag beslutningsforslaget, har afkrævet ministeren en garanti.

- Vil ministeren 100 procent garantere, at der kommer en politisk aftale i indeværende valgperiode, spørger beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann (DF).

Den nuværende valgperiode løber frem til 2030.

I den nye regerings regeringsgrundlag står der, at "regeringen vil genindføre store bededag som en helligdag fra 2030, idet regeringen forudsætter, at der forinden er tilvejebragt en yderligere beskæftigelsesstigning (for eksempel gennem realisering af potentialer for øget strukturel beskæftigelse) svarende til den stigning, som afskaffelsen af store bededag medførte".

- Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i 2027, så der er tid til at inddrage arbejdsmarkedets parter, ligesom der skabes klarhed forud for overenskomstforhandlingerne på det private og offentlige arbejdsmarked i henholdsvis 2028 og 2029, står der i regeringsgrundlaget.

Den daværende SVM-regering stod i 2023 sammen med De Radikale bag afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Da man afskaffede helligdagen, vurderede Finansministeriet, at det ville øge beskæftigelsen med 8500 personer og årligt skaffe cirka tre milliarder kroner i statskassen.

Begrundelsen fra SVM-regeringen lød, at de penge, som afskaffelsen af bededagen sendte i statskassen, skulle bruges på forsvar og sikkerhed, ikke mindst som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Afskaffelsen vakte dengang store folkelige protester, og SVM-regeringen led et tab i popularitet, som den aldrig kom sig over.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT