Konservative vil udvide reservestyrken til 50.000 soldater
Konservative vil indskrive værnepligtige som reserver 10 år frem, så Danmark bedre kan forsvare sig selv.
Det danske forsvar er langt bagefter de andre nordiske lande, når det drejer sig om den såkaldte reservestyrke, der kan træde til, hvis Danmark er under angreb.Det mener Konservative, som derfor kræver, at et kommende regeringsgrundlag skal udvide den nuværende reserve på 3000 mand til 50.000 soldater på sigt.
Det skal ske ved, at værnepligtige fremover indskrives i reservestyrken i 10 år samt at alle fratrådte soldater og værnepligtige fra 2015 og frem også skal tilbydes at indgå.
På den måde vil man på sigt - og gerne hurtigst muligt - nå op på det ønskede antal.
- Vi tager Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af, at Rusland om fem år kan være klar til storskalakrig i Europa, alvorligt.
- Derfor er vi nødt til at have en større reservestyrke, der kan virke afskrækkende på russernes lyst til at angribe Danmark.
- Og det er bare med at komme i gang. Vi kan ikke sidde advarslerne overhørigt længere, siger den konservative partiformand Mona Juul.
Hun kigger misundeligt til Finland, hvor reserven omfatter hele 280.000 personer, mens man i Norge og Sverige når op på henholdsvis 42.000 og 34.000.
- 50.000 vil være et passende antal efter vores vurdering. Og jeg tror også, at det er rigtig vigtigt i forhold til vores forståelse af, hvad det er vores forsvar skal kunne fremadrettet, at vi også begynder at arbejde meget mere professionelt med både værnepligt og reservestyrke, siger Mona Juul.
Hun lægger op til, at det skal være en frivillig ordning, hvor man hvert år indkaldes nogle dage for at holde sine færdigheder og sin viden ved lige.
Og Mona Juul tror ikke, at det bliver noget problem at få 50.000 til at sige ja.
- Alt tyder på, at mange danskere er klar over, at situationen har ændret sig ude i verden, og at vi er nødt til at forsvare Danmark, siger hun.
Den opfattelse deler Jesper Schneider, der er formand for Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark (HPRD), der organiserer reservisterne.
Han mener, at en øget reservestyrke også vil kunne hjælpe hæren i fredstid i spidsbelastningsperioder, som det allerede sker i dag.
- Med den hybride krig, som også pågår lige nu, så er det et øget behov for at have personel til rådighed, og her kan reserven spille en vigtig rolle.
- Specielt også, når personalesituationen i Forsvaret er udfordret, som det er tilfældet nu.
- Og i samme øjeblik, hvor vi tager uniformen på og står midt i en stab eller i en brigade, så er der ingen, der kan se forskel på, hvem der er reservisten, og hvem der er den professionelle soldat, siger Jesper Schneider.
Hvad økonomien angår, så forventer konservative, at der vil være opstartsomkostninger i form af indkøb af uniformer og materiel.
Herudover vil der være løbende udgifter til kompensation og efteruddannelse af reserverne.
Førstnævnte skal tages af de midler, der allerede er sat af til indkøb af materiel, og resten skal findes i den pulje, der allerede er sat af til at øge Danmarks bidrag til det fælles Nato-forsvar.
/ritzau/
