Kommunalt ansatte får lønhop og mulighed for barnets tredje sygedag

Forhandlingsparter er blevet enige om en økonomisk ramme på 9,2 procent over tre år for kommunalt ansatte.

Det er resultatet af det overenskomstforlig, som Kommunernes Landsforening (KL) og Forhandlingsfælleskabet er nået til enighed om onsdag.

Indholdet af aftalen beskriver parterne hver især i separate pressemeddelelser.

De er blevet enige om en økonomisk ramme på 9,2 procent, der dækker de forskellige aftalepunkter.

Det er højere end de 8,7 procent for de statsligt ansatte, men ellers lægger aftalens indhold sig i høj grad op ad den.

Mona Striib, der er formand i fagforeningen FOA, er som de kommunalt ansattes topforhandler tilfreds med resultatet.

- Der er både reallønsfremgang, en fritvalgsordning, bedre vilkår for børnefamilierne og et tiltrængt fokus på arbejdsmiljø, siger hun i en pressemeddelelse.

Der vil i perioden være en generel lønstigning på knap 6,3 procent til alle kommunalt ansatte. De kommunalt ansatte tæller blandt andet lærere, pædagoger og sygeplejersker.

De vil derudover få adgang til en fritvalgskonto, som man kender fra det private arbejdsmarked. Her kan den ansatte vælge mellem at omsætte en del af lønstigningen til enten løn, pension og flere fridage.

Med aftalen får de kommunalt ansatte også udvidet muligheden for at få fri i forbindelse med barnets tredje sygedag. Og så skal den såkaldte hjemkaldelsesdag ikke tælle som barnets første sygedag.

Ifølge KL er der ikke tale om rettighed, men en mulighed, ”så længe det kan hænge sammen med arbejdspladsen”.

Forhandlingsparterne har desuden udmøntet en pulje på 650 millioner kroner. Pengene kommer fra en trepartsaftale i 2023.

300 millioner går til lønkroner til kommunale områder, hvor rekrutteringsudfordringer er størst, siger Sofia Osmani (K), der har været chefforhandler for KL.

- Manglen på arbejdskraft er en af de største udfordringer, vi står med i kommunerne i de her år. Nogle steder mangler man social- og sundhedspersonale, andre steder fysioterapeuter, lærere eller pædagoger.

Samme beløb er blevet afsat til mere løn til ledere.

Efter de generelle forlig skal de forskellige forbund forhandle om overenskomsterne for de enkelte faggrupper med både KL og Danske Regioner.

Dernæst følger urafstemningen, hvor medlemmerne skal stemme om det samlede resultat.

/ritzau/