Forsvarsaftale med USA åbner for væbnede sikkerhedsvagter i Danmark

Private amerikanske firmaer får i baseaftale med USA lov til at lade deres ansatte bære våben i Danmark.

Det skriver Jyllands-Posten.

Avisen har fået bekræftet af Forsvarsministeriet, at leverandører til USA's militær får lov til at være bevæbnede i Danmark med den nye aftale.

Lovforslaget om aftalen er ved at blive behandlet i Folketinget.

En central del af aftalen er, at USA permanent vil kunne udstationere soldater på tre flyvestationer i Jylland og oprette egne baser på flyvestationerne.

Det drejer sig om flyvestationerne i Aalborg, Karup og Skrydstrup. Og her får leverandører - herunder private sikkerhedsfirmaer - altså også lov til at bære våben.

Samtidig står der i aftalen, at de amerikanske styrker også får beføjelser tæt på baserne. Det er usikkert, hvad det præcis betyder, og om det også indbefatter de private firmaer, skriver Jyllands-Posten.

Fra Forsvarsministeriet lyder det i et skriftligt svar til avisen, at det for det amerikanske militær er almindeligt, at opgaver løses af private virksomheder.

- Amerikanske leverandører omfattet af forsvarssamarbejdsaftalen vil efter omstændighederne kunne omfatte private sikkerhedsfirmaer.

- Amerikanske styrker gør i langt større omfang end Danmark brug af private firmaer til at løse militære opgaver, står der i svaret.

Forsvarsaftalen blev oprindeligt indgået mellem regeringen og USA, mens Joe Biden var præsident.

Siden er Donald Trump flyttet ind i Det Hvide Hus. Hans ytringer om geopolitik - herunder om krigen i Ukraine og forholdet til Rusland - i særdeleshed hans ambition om at overtage Grønland har skubbet til forholdet mellem Danmark og USA.

Regeringen ønsker dog fortsat at gennemføre aftalen og fremsatte den 28. marts et lovforslag om det.

Nogle dage forinden havde en måling fra analyseinstituttet Voxmeter vist, at befolkningens holdning er splittet.

Omkring 41 procent havde svaret, at Danmark bør holde fast i forsvarsaftalen.

Modsat mente 33 procent, at aftalen bør annulleres, mens 27 procent svarede "ved ikke".

/ritzau/