Fire af ti danskere vil have store bededag tilbage af ny regering

Fredag falder 1. maj sammen med den nu fjernede helligdag, som SVM-regeringen og De Radikale afskaffede.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.

40 procent af de 1007 adspurgte personer i alderen 18 år eller derover erklærer sig "meget enig" eller "enig" i udsagnet om, at "en ny regering bør genindføre store bededag".

25,5 procent er "meget uenig" eller "uenig" i, at den kommende regering bør genindføre store bededag.

Målingen er lavet i perioden fra 23. april til og med 27. april, og det er sket som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse.

Fredag er det store bededag, som i år falder sammen med 1. maj, arbejdernes internationale kampdag.

SVM-regeringen vedtog sammen med De Radikale i februar 2023 at afskaffe store bededag som helligdag med virkning fra 1. januar 2024.

Hverken Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne var ellers gået til folketingsvalg i november 2022 på at afskaffe en helligdag. Men det besluttede partierne sig for at gøre, da de forhandlede et regeringsgrundlag på plads.

Beslutningen blev dengang begrundet med, at Rusland i februar 2022 havde invaderet Ukraine, så der var krig på det europæiske kontinent. Derfor skulle de danske udgifter til forsvar og sikkerhed forøges markant.

- Vi foreslår at afskaffe en helligdag, og det bliver givetvis store bededag, sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i december 2022 præsenterede SVM-regeringen på Marienborg.

- Jeg synes personligt, det er relativt billigt sluppet som et land med krig på eget kontinent, at vi kan gøre mere af det, vi skal, i vores forsvarsalliance og for danskernes sikkerhed ved at afskaffe en helligdag. Så det gør vi med meget rank ryg og med meget åbne øjne, sagde hun.

Afskaffelsen skulle sikre et arbejdsudbud på 8500 personer og samtidig årligt give over tre milliarder kroner mere i statskassen.

Vælgerne kvitterede for statsministerens vurdering ved at tildele regeringen et blåt øje.

I løbet af et par måneder var SVM-regeringen, der samlet havde fået lidt over 50 procent af stemmerne ved valget, dalet i popularitet til omkring 40 procent i Voxmeters målinger.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) lavede en underskriftsindsamling med titlen "Bevar store bededag", som fik omkring 470.000 underskrifter, og i februar 2023 samledes omkring 50.000 mennesker til en demonstration ved Christiansborg for at protestere mod afskaffelsen af helligdagen.

Siden har flere partier ønsket, at store bededag skal vende tilbage som helligdag.

Så sent som i februar krævede SF, at bededagen skulle tilbage som helligdag som "noget af det første, en kommende rød regering skal gøre efter et valg".

Folketingsvalget 24. marts gav dog ikke et rødt flertal, og SF er lige nu med i forhandlinger om at danne en centrum-venstre-regering.

/ritzau/