Børnefamilier uden høj løn kan øge madbudget med 11 procent

En familie med to lønninger under beløbsgrænsen vil med 5000 kroner kunne betale cirka hver niende handletur.

Det svarer til, at cirka hver niende indkøbstur bliver betalt.

Det viser beregninger, som forbrugerøkonom i AL Sydbank Ann Lehmann Erichsen har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

- Det er en håndsrækning, som kan mærkes. Det er alligevel en sjat oveni det, der bliver brugt på mad i dag, siger hun.

Regeringen har sammen med SF og Enhedslisten tirsdag præsenteret en aftale om udbetaling af en såkaldt fødevarecheck til udvalgte grupper.

Det gælder blandt andet børnefamilier, hvor mindst en forælder tjener mindre end 498.200 kroner om året.

Hvis begge forældre har en indkomst under beløbsgrænsen, får familien udbetalt 5000 kroner.

Ifølge Ann Lehmann Erichsens beregninger bruger en husstand i denne indkomstgruppe i gennemsnit knap 44.000 kroner på mad og ikke-alkoholiske drikkevarer om året.

Og hun tror, at pengene vil blive brugt på eksempelvis mad eller andet forbrug og ikke sparet op.

- Vi ved generelt, at hvis folk har en lav indkomst, så bliver det typisk konverteret til forbrug, fordi de har nok at bruge pengene på. De har normalt heller ikke en stor opsparing, siger hun.

Også for de børnefamilier, hvor begge forældre ligger lige under beløbsgrænsen, forventer Ann Lehmann Erichsen, at pengene vil gå til forbrug.

- Min bedste overbevisning er, at det ikke er penge, som ryger ind på en opsparing eller går til luksus. De vil blive vekslet til noget, der kommer ind i køleskabet, siger hun.

Finansministeriet skønner, at omkring 272.000 familier vil være berettiget til at modtage 5000 kroner.

Familier, hvor det kun er den ene forælder, der tjener mindre end de knap 500.000, vil modtage 2500 kroner. Det vil gælde omkring 227.000 familier, lyder det.

Også folkepensionister og udeboende på SU får en kontant udbetaling som følge af den nye aftale.

De får henholdsvis 2500 kroner og 1000 kroner.

Ifølge Ann Lehmann Erichsens beregninger betyder det, at en gennemsnitlig pensionist kan øge sit madbudget med lidt over syv procent på et år.

En studerende kan bruge lidt over fire procent mere i supermarkedet.

/ritzau/