Statsminister ville hjælpe børn tidligere - men de anbringes senere

Trods aftale om tidlige anbringelser bliver børn anbragt senere, og forskellen mellem kommuner er markant.

En ny analyse fra tænketanken Kraka viser, at gennemsnitsalderen for anbragte børn på fem år er steget med knap fire måneder til 11,5 år i 2023.

Tallene overrasker seniorøkonom Thomas Wilken fra Kraka.

- Både på grund af det store politiske fokus de seneste år, men også fordi andelen af tvangsanbringelser, som typisk sker blandt yngre børn, er steget markant siden 2011 og frem til i dag, siger Thomas Wilken i en pressemeddelelse.

Inden sin valgsejr i 2019 sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ville være "børnenes statsminister" og i sin første nytårstale, sagde hun, at flere udsatte børn skulle bortadopteres.

- Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile, lød det i 2020 fra statsministeren.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog derfor i 2021 en aftale, der blandt andet skal sikre, at udsatte børn får den rette hjælp og får den tidligere end i dag.

I dag er der dog store forskelle mellem kommunerne.

I de ti kommuner, der anbringer børn tidligst, er gennemsnitsalderen ved første anbringelse 9,4 år. I de ti kommuner, der anbringer senest, er gennemsnitsalderen 13,3 år. Det er en forskel på næsten fire år.

Når der tages højde for børnenes socioøkonomiske baggrund og alderssammensætningen i kommunerne, er forskellen stadig 2,7 år.

- Forskellene er så store, at det kalder på en nærmere undersøgelse af kommunernes praksis, siger Thomas Wilken.

Ved udgangen af 2023 var der omkring 13.900 anbragte børn i Danmark, svarende til 1,2 procent af alle børn mellem 0 og 17 år.

Andelen har ligget stabilt i flere år.

Kraka understreger, at forskellene mellem kommunerne kan skyldes forskellige faglige vurderinger. Men analysen peger ifølge tænketanken på, at variationen er så stor, at der kan være tale om forskelle i kommunal praksis.

Kommunernes organisation KL fremhæver, at barnets lov, der udspringer af statsministerens nytårstale, først trådte i kraft i 2024.

- Derfor er det heller ikke så overraskende, at den gennemsnitlige alder for børns første anbringelse ikke er faldet, siger kontorchef i KL Janet Samuel i en skriftlig kommentar.

Hun afviser, at tallene kan skyldes dårlig kommunal praksis, men mener, at det skyldes "forskellige og velovervejede strategier."

- Nogle kommuner kan for eksempel have stor succes med forebyggelse og arbejder målrettet for at støtte børn og forældre i hjemmet, mens andre tidligere vurderer, at en anbringelse er det rigtige, siger hun.

Hvert fjerde anbragte barn ville gerne have været fjernet tidligere fra deres biologiske forældre. Det fremgik af en undersøgelse fra 2023, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) lavede.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) ønsker ikke at stille op til interview ifølge ministeriet.

/ritzau/